Tidsskriftet Nature annoncerede den 29. januar 2015 fundet af en kraniekalot i Manot hulen ved Genesaret sø i det nordlige Israel.

Kraniekalot fra Manot hulen, Israel. 55.000 år

Kraniekalotten er helt moderne og meget lig de ældste Homo sapiens fossiler fra Europa. Kraniekalotten er ca. 55.000 år gammel og kan derfor repræsentere de mennesker, der for omkring 60.000 forlod Østafrika og passerede igennem Levanten på deres vej til Europa og Centralasien. I Levanten kan de have mødt neandertalerne, som de tilsyneladende i et vist omfang parrede sig med.

Manot hulen

Det har været almindeligt antaget, at Homo sapiens’ udvandring fra Afrika fandt sted i én stor bølge, der satte ind for ca. 60.000 år siden. Men på basis af morfologiske variable ved kraniet og genetiske polymorfier er en fosrskergruppe i 2014 kommet til det resultat, at der var en initial migration ud af Afrika ad en sydlig rute over den sydlige del af den arabiske halvø allerede på overgangen mellem øvre og mellemste Pleistocæn for ca. 130.000 år siden. Ruten gik til Australo-Melanesien. De mennesker, der i dag lever i det  Australo-Melanesiske område, ses derfor som isolerede befolkningsgrupper, der nedstammer fra denne tidlige migration. En senere migration, for ca. 50.000 år siden, gik til den nordlige del af Eurasien. Scenariet støttes af ”moderne” arkæologiske fund fra den sydlige del af den arabiske halvø disse er 125.000 år gamle. Men der kendes (endnu) ikke fossiler herfra, der kan understøtte hypotesen. Alligevel mener forfatterne, at deres undersøgelse i overbevisende grad støtter det beskrevne scenario.

Amerika blev først koloniseret – via Beringia – for omkring 15. 000 år siden.

Homo sapiens koloniserer verden

Traditionelt har man regnet med, at neandertalerne forsvandt fra Jorden for lidt under 30.000 år siden – lidt før i øst end i vest. men nye forskning, bl. a. udført med en forbedret kulstof-14-metode (Higham og medarbejdere fra Oxford) har mere end antydet, at de forsvandt betydeligt tidligere: De var væk fra Europa for mellem 39.000 og 41.000 år siden. Higham og medarbejdere indsamlede prøver fra 40 steder fra Vest- og Nordvesteuropa, inklusive Italien. Prøverne omfattede neandertalknogler, Chatelperronien redskaber fremstillet af neandertalere samt redskaber fra Uluzzian, der muligvis blev fremstillet af Homo sapiens. For 45.000 år siden var Europa helt overvejende neandertalernes kontinent, dog med små lommer af Homo sapiens, der muligvis lavede Uluzzian redskaber. Der har været et tidsmæssigt overlap mellem de to arter på 2600-5400 år afhængig af lokaliteten. For omkring 40.000 år siden var der kun neandertalere i Frankrig og Spanien og altså ingen sikker evidens for, at de levede længere her end til for ca. 40.000 år siden.

I 2014 fandt en gruppe af australske og indonesiske arkæologer palæolitisk hulekunst på den

Suwalesi

indonesiske ø Suwalesi. Til arkæologernes overraskelse er malerierne mindst 40.000 år gamle og dermed lige så gamle som den europæiske hulekunst.

Fundet demonstrerer, at det moderne menneske allerede for 60.000 år siden, da det vandrede ud af Afrika, var kognitivt moderne. Overalt, hvor Homo sapiens kom på sin vandring på vejen fra Afrika, har det efterladt sig spor, der viser, at den

Suwalesi

moderne, symbolsk baserede adfærd var fuldt udviklet. Tidligere har man ment, at dette først skete efter ankomsten til Europa.

Lignende “negativer” af hænder er fundet flere steder rundt på kloden, f.eks. i den berømte Perc-Merle hule ved Lot-floden i det sydlige Frankrig og i Cueva de las Manos i det sydlige Argentina.

Pech-Merle, Frankrig

Cueva de las manos, Argentina

Svante Pääbos gruppe i Leipzig har nu udvundet mtDNA fra en ca. 400.000 år gammel femurknogle fra Sima de los Huesos i Nordspanien. Lidt uventet fandtes, at DNA’et herfra var nærmest beslægtet med Denisova-mennesket og ikke med DNA fra neandertalere hvad man ellers ville have forventet ud fra fossilernes morfologi, der er præ-neandertaloid. Det meste af mtDNA genomet (16.302 baser) blev sekventeret. Resultatet er dog ikke noget bevis for, at Sima de los Huesos menneskene er tættere på Denisova-mennesket end på neandertalerne, idet mtDNA kun repræsenterer et individs maternelle linje og iøvrigt er meget udsat for genetisk drift. Pääbo anfører at tidligere publicerede fulde kerne-genomer fra neandertalere og Denisova-mennesket antyder, at de to havde en fælles forfar, der levede måske 700.000 år siden. Sima de los Huesos menneskene kunne derfor repræsentere en founder population (Homo heidelbergensis?), der en gang levede over store del af Eurasien og siden gav ophav til de to grupper. Neandertalerne kunne så siden have mistet mtDNA sekvensen ved drift.

Sima de los Huesos (“knoglehullet”) ligger 30 m under overfladen og 500 m fra den nuværende indgang. Luftfugtigheden er næsten 100 % og temperaturen konstant omkring 10,6 grader Celcius. Fossilerne har været uforstyrrede siden de blev aflejret. Derfor er de velbevarede, og derfor har det været muligt at udvinde DNA fra knoglerne. Der skulle dog hele 1,95 g knoglemateriale til for at udvinde DNA’et.