KONTAKT OG FOREDRAG

Peter_kranie05

Peter K. A. Jensen

Venusvej 18, 8960 Randers SØ

peter.kaj@hotmail.com

Mobil: 61330098

Link til min anden hjemmeside:

http://vinduetilverden.dk

TILBUD OM FOREDRAG

Jeg er uddannet læge fra Aarhus Universitet og er speciallæge i klinisk genetik – specialet om de arvelige sygdomme. Mine hovedansættelser har været Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, i 15 år som ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling.

Som bibeskæftigelse har jeg i de sidste 35 år beskæftiget mig med menneskets udviklingshistorie og menneskets biologi og skrevet flere bøger om emnet. 

Jeg har lavet en hjemmeside, mennesketsoprindelse.dk, hvor man kan finde information om menneskets udviklingshistorie, og der er også en omtale af de bøger, jeg har skrevet om emnet.

I dag er jeg pensioneret og bosat i Randers.

Jeg kan tilbyde foredrag inden for forskellige emner, bl.a. 

  • Menneskets udviklingshistorie (evolution) – hvor kommer vi fra, og hvordan er vi blevet til det, vi er. Hvem er vores nærmeste slægtninge, og hvorledes adskiller vi os fra dem? Hvordan har vi fået den store hjerne?

    Jeg kan give en oversigt over menneskets udviklingshistorie eller gå mere i dybden med delelementer heraf.

  • Hvorfor er vi forskellige? Hvorfor er nogle lyse i huden, mens andre er mørke? Giver det mening at tale om menneskeracer? Hvordan er mangfoldigheden opstået? 

Jeg har rejst meget i Arktis, især i Canadisk Arktis, Alaska og Svalbard, samt i det nordlige og østlige Grønland. Jeg har opholdt mig flere steder i Nordvestpassagen. Jeg kan derfor tilbyde

  • Foredrag om Arktis, herunder geologi, geografi og dyreliv i Arktis. Og hvordan og hvornår der kom mennesker til Arktis, hvordan livet leves i Arktis i dag, og hvordan det er at rejse i området i dag. 
  • Hvordan er det at rejse i det nordlige Canada og Alaska? Jeg har kørt i tusindvis af km på det nordlige Canadas asfalt- og grusveje i øde og ubeboede områder helt op til det arktiske ocean. Jeg har desuden besøgt flere af Canadas arktiske øer.
  • Foredrag om eftersøgningen af Nordvestpassagen. En af de helt store spørgsmål i Europa siden 1600-tallet har drejet sig om en mulig sejlrute til Asien nord om Nordamerika – og i 1800-tallet blev alle sejl sat til for at finde en sådan rute – Nordvestpassagen.
  • Foredrag om Grønland: Hvornår kom de første mennesker til Grønland, hvordan blev Grønland dansk, at rejse i Grønland.

Jeg har i mange år rejst rundt til alverdens lande bl.a. for at forstå, hvordan det gode liv leves under de meget forskellige vilkår, der tilbydes mennesker rundt om i verden. Jeg kan tilbyde foredrag om f.eks.

  • I menneskeædernes fodspor – rejse i Papua Ny Guinea
  • På verdens tag – Tibet og Nepal
  • Blandt hovedjægere og næseaber på Borneo
  • Blandt stammefolk og pagoder i Myanmar (Burma)
  • Tallerkenmennesker og andre stammefolk i Omodalen, Etiopien
  • Uganda og rejse ved og langs Nilens kilder. Den spændende historie om opdagelsen af Nilens kilder, der ligesom eftersøgningen af Nordvestpassagen hører til de helt store opdagelser i 1800-tallet.
  • Ecuador og Galapagos. Ecuador er et af de lande i verden med den største biodiversitet. Det skyldes bl.a. landets beliggenhed hen over Ækvator og landets særlige geografi med højland, tågeskov, jungle og så naturligvis Galapagos. Og det var her den berømte polyhistor og naturalist Alexander von Humboldt opdagede den store sammenhæng i naturen i forbindelse med en bestigning af Ecuadors højeste bjerg, Chimborazo (næsten 6300 m) i begyndelsen af 1800-tallet. Han fik siden tilnavnet ”manden, der opdagede naturen”. Galapagos er kendt for sit enestående dyreliv, hvis lige næppe findes andre steder; øerne er det nærmeste man kan komme på et jordisk paradis.

Jeg har gennem mange år været involveret i Folkeuniversitet i Aarhus og holdt talrige foredrag i dette regi, men også i mange andre fora landet over, herunder arkæologiske foreninger, kirkehøjskoler, sognegårde, ældresagen og højskoler bl.a. i Rønde og Testrup. 

For mere inspiration henviser jeg til mine to hjemmesider: mennesketsoprindelse.dk og vinduetilverden.dk. 

E-mail: peter.kaj@hotmail.com.  Tlf.: 61330098

Honorar efter aftale.