Månedsarkiv: juli 2019

HOMO SAPIENS I GRÆKENLAND FOR 210.000 ÅR SIDEN?



1970’erne blev der i Apidima-hulen i det sydlige Grækenland fundet to kraniefragmenter, betegnet Apidima 1 og Adipima 2. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at klassificere fundene, men en opdatering indikerede, at begge kranier var omkring 160.000 år gamle eller måske lidt ældre.

Nu er begge kranier blevet analyseret mere detaljeret ved hjælp af digitale rekonstruktioner. Desuden er kranierne blevet gendateret ved hjælp af henfald af uran (uranium-thorium datering). Adipima 2 er det mest komplette af de to fund og består af det meste af ansigtsskelettet samt dele af hjernekassen. Analyserne viser, at det med sikkerhed stammer fra en neandertaler og er ca. 170.000 år gammelt.

Adipima 1 består kun af den bagerste del af hjernekassen. Den digitale analyse indikerer, at det højst sandsynligt stammer fra en tidlig Homo sapiens, selv om analysen også har afsløret flere arkaiske træk ved hjernekassen. Dette er dog som forventet ved et så tidligt fossil af Homo sapiens. Ifølge forfatterne udviser Adipima 1 ingen træk, der er typiske for neandertalere. Det mest overraskende ved Adipima 1 er alderen. Den er dateret til at være mindst 210.000 år gammel. Apidima 1 er dermed det ældste spor af Homo sapiens uden for Afrika.

Til højre Apidima 1 fossilet. Til venstre den digitale rekonstruktion, der viser det runde kranium karakteristisk for Homo sapiens.

Implikationerne af de nye undersøgelser er potentielt meget betydelige. For det første antyder Apidima 1 sammen med et 300.000 år gammelt fund fra Marokko, at Homo sapiens kan være betydelig ældre end hidtil antaget. For det andet viser de nye dateringer, at Homo sapiens er udvandret fra Afrika adskillige gange og ikke kun for 60.000-70.000 år siden, som man hidtil har ment. Intet tyder dog på, at disse tidlige migrationer har resulteret i permanent kolonisering uden for Afrika. Og for det tredje ser vi her, at Homo sapiens og neandertalere har beboet samme region på skift, sådan som man også kender det fra Levanten.

Validiteten af det nye fund vil afhænge af, om dateringen holder og og om diagnosen, der jo er baseret på et relativ lille fragment, er korrekt.

Det skal tilføjes, at en anden undersøgelse af Apidima-fossilerne har konkluderet, at begge kranier repræsenterer en overgangspopulation mellem europæisk Homo erectus og neandertalerne.