ATAPUERCA OG ORCE, SPANIEN – DEN ÆLDSTE EUROPÆER

I en kløft i nærheden af den lille nordspanske by, Atapuerca, ikke langt fra Burgos, blev der midt i 1990’rne gjort helt sensationelle fund, der med har sikkerhed har godtgjort, at den første europæer er langt ældre end man hidtil har ment. De mest interessante lokaliteter i denne forbindelse er Gran Dolina og Sima del Elefante.

Kort, der viser udbredelsen af de ældste europæere

Kort, der viser udbredelsen af de ældste europæere

Kort over kløften ved Atapuerca

Kort over kløften ved Atapuerca

Kort over udgravningsområdet ved Atapuerca sådan som det tog sig ud i 1998

Kort over udgravningsområdet ved Atapuerca sådan som det tog sig ud i 1998

Ved Gran Dolina fandt et spansk forskerhold i 1994 i et bestemt jordlag (benævnt TD6) 36 menneskefossiler, der bl.a. omfatter tænder, fragmenter af kranier og kæber samt knogler fra hånd og fod. Tilsammen stammer de fra mindst fire individer. Nøjagtige dateringer har afsløret en minimumsalder på 780.000 år og en maksimumsalder på ca. en million år. Sammen med fossilerne blev der fundet over 100 stenredskaber, alle ret primitive og groft tilhuggede (Oldowan). Håndkiler var der ingen af, hvilket er bemærkelsesværdigt, da de første håndkiler som nævnt dukkede op i Afrika allerede for 1,5 millioner år siden.

Nye udgravninger i 1995 gav endnu flere fund, således at man nu er oppe på ca. 100 fossilstykker tilhørende 6 individer og mere end 200 stenredskaber. Fossilerne er desværre alle meget skøre og delvist nedbrudte. De ældste spor efter kannibalisme stammer i øvrigt fra Gran Dolina.

Sierra de Atapuerca, hvor udgravningerne findes

Sierra de Atapuerca, hvor udgravningerne findes

Atapuerca

Atapuerca

På vej til udgravningerne ved Atapuerca

På vej til udgravningerne ved Atapuerca

Kløften ved Atapuerca

Kløften ved Atapuerca

Kløften ved Atapuerca

Kløften ved Atapuerca

Udgravningerne ved Atapuerca

Udgravningerne ved Atapuerca

I 2008 blev der gjort nye fund af hominine fossiler ved Atapuerca, denne gang i hulen Sima del Elefante, der med ét rykkede tidspunktet for menneskets første entré på det europæiske kontinent bagud til ca. 1,2 millioner år før nu. Det nye fund består af et stykke af en underkæbe med to fastsiddende tænder + nogle løse tænder. Desuden er der fundet 32 stenredskaber (Oldowan) samt flere knogler fra pattedyr med skæremærker. Fundet er sikkert dateret.

Det spanske forskerhold har foreslået en ny artsbetegnelse for fundene i Gran Dolina og Sima del Elefante, Homo antecessor („den første bosætter“). De har endvidere foreslået, at antecessor opstod i Østafrika ud fra Homo ergaster for mere end en million år siden. Herfra er antecessor udvandret til Europa, hvor den har givet ophav til Homo heidelbergensis, der senere blev til Homo neanderthalensis.

Samtidig fulgte udviklingen en anden linje i Afrika, hvor Homo antecessor udvikledes til en tidlig Homo sapiens for måske 600.000 år siden. Tidlig Homo sapiens udviklede sig så for ca. 200.000 år siden til vor egen art, der ankom til Europa for 40.000 år siden som Cro-Magnon-mennesket.

Ifølge de spanske antropologer er Homo antecessor således stamfader til både neandertalerne og det moderne menneske. De bygger bl.a. deres antagelse på, at Homo antecessor tilsyneladende har flere træk fælles med det moderne menneske, end Homo heidelbergensis har. Men mange forskere er dog skeptiske over for denne hypotese. De afviser den ikke direkte, men mener, at grundlaget endnu er for spinkelt til at udtale sig om tilhørsforholdet af fossilerne fra Gran Dolina og Sima del Elefante. Reelt bygger det spanske forskerholds hypotese først og fremmest på et enkelt af de mange fossiler, et fragment af et ansigtsskelet fra en 10-11 år gammel dreng, der udviser en blanding af moderne og mere primitive træk.

I stedet foretrækker flertallet stadig Homo heidelbergensis som fælles stamfader for neandertalerne og det moderne menneske. Ifølge dem bør man indtil videre lade Homo heidelbergensis omfatte både de føromtalte afrikanske fossiler og de første europæere (før-neandertalerne), inklusive de mere end en million år gamle Sima del Elefante- og Gran Dolina-mennesker. Homo heidelbergensis er derfor måske betydelig ældre end anført ovenfor. Uanset hvordan stamtræet skal tegnes, er der ingen tvivl om, at menneskene fra Atapuerca for nærværende må regnes som de første europæere.

Det er ikke klart, hvorfra Gran Dolina- og Sima del Elefante-homininerne er ankommet til Atapuerca, men en indvandring fra sydøst er mest sandsynligt. Nye studier af fortidens klima har endvidere gjort det meget sandsynligt, at Homo antecessor (og de endnu tidligere mennesker fra Orce, se nedenfor) kun har opholdt sig i Europa i en periode, hvorefter de er forsvundet igen, f.eks. i forbindelse med en klimaforværring. Tilsyneladende har Europa kun været beboet permanent de sidste 600.000 år.

En anden spændende lokalitet i kløften ved Atapuerca er Sima de los Huesos („knoglehullet“). Sima de los Huesos blev opdaget i 1976. Det er en utilgængelig hule 33 m under jordoverfladen, som har givet det største antal menneskefossiler, der endnu er fundet. Mere end 2.500 stykker repræsenterende alle dele af skelettet og hidrørende fra mindst 33 individer er fundet i Sima de los Huesos. Fossilerne blev oprindeligt bestemt til at være omkring 300.000 år gamle, men nye dateringer antyder, at de kan være ældre – ca. 430.000 år. Fossilerne afslører karaktertræk, der klart peger i retning af de senere neandertalere. Menneskene fra Sima de los Huesos kan derfor opfattes som før-neandetalere. Ud fra ét af kranierne er hjernerumfanget skønnet til 1.390 cm3, hvilket er tæt på rumfanget hos nutidsmennesket!

Det bedst bevarede kranium fra Sima de los Huesos - SH5

Det bedst bevarede kranium fra Sima de los Huesos – SH5

Det bedst bevarede kranium fra Sima de los Huesos - SH5

Det bedst bevarede kranium fra Sima de los Huesos – SH5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget tyder på, at Sima de los Huesos har fungeret som gravplads, og den er dermed den ældst kendte af sin art (den hidtil ældste gravplads var 100.000 år gammel og anlagt af neandertalerne). Mindre end ½ km derfra (på en lokalitet kaldet Galería) er der fundet talrige, smukt forarbejdede redskaber i flint, kvarts og kvartsit. Sortimentet omfatter også håndkiler (Acheuléen-teknologi).

Fossilsamlingen fra Sima de los Huesos 1996

Fossilsamlingen fra Sima de los Huesos 1996

Rekonstruktion af menneskene fra Sima de los Huesos

Rekonstruktion af menneskene fra Sima de los Huesos

I 2013 lykkedes det at udvinde mitokondrie-DNA fra nogle af knoglerne fra Sima de los Huesos. Det er suverænt det ældste fossile DNA, der til dato er udvundet fra homininer.

Atapuerca-kløften kaldes nogle gange for „Europas Olduvai“ på grund af de rige fund og den store betydning, stedet har for vores viden om de første europæere.

Ved en lokalitet nær landsbyen Orce i Andalusien er der gjort fund, der potentielt er ældre end de ældste fund fra Atapuerca, men dateringen af fundene er dog desværre noget diskutable.

Orce

Orce

Orce

Orce

Lokaliteten blev opdaget i 1993 og er knap 2 millioner år gammel (tidlig Pleistocæn). Ved Venta Micena er der fundet tre fossile knogler, men det er tvivlsomt om nogen af dem stammer fra homininer. Et lille kraniefragment stammer med stor sikkerhed fra en ung drøvtygger, mens to overarmsknogler kun med sikkerhed kan identificeres som stammende fra pattedyr. Nok så vigtigt er fundet af talrige, simpelt forarbejdede redskaber af flint fra lokaliteten Fuente Nueva 3a få kilometer fra Venta Micena; redskaberne er fundet i lag, der er noget over en million år gamle. Indtil videre er det dog usikkert, om redskaberne vitterligt stammer fra de pågældende, meget gamle lag, eller om de har forskubbet sig under udgravningen. Nye dateringer fra 2007 har dog givet en mere sikker aldersbestemmelse på ca. 1,3 millioner år. Siden er der i samme område fundet en hominin kindtand med en formodet alder på 1,4 millioner år.

Ved Orce er der fundet fossiler fra mange tropiske pattedyr, f.eks. flodhest, der viser, at den nu udtørrede kløft (hvor mange af fossilerne er fundet) i fortiden havde et fugtigt, tropisk klima.

Kløften ved Orce

Kløften ved Orce

Venta Micena

Venta Micena

En rørknogle fundet ved Venta Micena, Stammer fra et pattedyr (en hjort?)

En rørknogle fundet ved Venta Micena, Stammer fra et pattedyr (en hjort?)

Fuenta Nueva

Fuenta Nueva

Redskaber fra Fuenta Nueva 3a

Redskaber fra Fuenta Nueva 3a

Kindtanden fra Orce - 1,4 mio. år?

Kindtanden fra Orce – 1,4 mio. år?

I de senere år er der gjort flere meget gamle fund i Europa. F.eks. blev der i det sydøstlige England for nogle år siden fundet primitive (Oldowan) stenredskaber, der er 700.000 år gamle. Det er det ældste spor efter mennesker nord for Alperne; de geologiske undersøgelser peger på et mildt, middelhavsagtigt klima i Nordeuropa på daværende tidspunkt. I 2010 blev der ved en lokalitet nær Barcelona fundet talrige, ca. en million år gamle Oldowan-redskaber samt dyreknogler med skæremærker.

Lokaliteterne er besøgt i 1998.