Ehringsdorf er en forstad til Weimar i Tyskland. I Ehringsdorf ligger en lille kalkmine, hvor der i 1908 blev fundet flere humane fossiler. I 1925 blev det mest kendte fund, et partielt kranium, fundet.
Fossilerne er alle fra neandertalere og endda nogle af de ældste af slagsen, omkring 200.000 år gamle. Kraniet blev i sin tid beskrevet af Franz Weidenreich, der især er kendt for sine undersøgelser af Pekingmanden (Homo erectus fra Zhoukoudian nær det nuværende Beijing).
I Weimar er der et fremragende antropologisk og palæontologisk museum, der bl.a. huser fossiler indsamlet af den berømte digter, Johan Wolfgang von Goethe (1749-1832).