NYE FUND AF DENISOVA-MENNESKET

Nye, grundige dateringer af lagene i Denisova-hulen har vist, at hulen var beboet af Denisova-mennesket i perioder mellem for 287.000 og 55.000 år før nu og af neandertalere i perioder mellem for 193.000 og 97.000 før nu. Det er uklart, hvornår Homo sapiens ankom og boede i hulen. Men redskaber fra Øvre Palæolitikum, der normalt tilskrives Homo sapiens, er fundet i hulen; redskaberne er mellem 42.000 og 48.000 år gamle. Fra den nærliggende lokalitet ved Ust’-Ishim er der indikationer på, at Homo sapiens var dér for omkring 45.000 år siden.

I 1980 blev der fundet en halv underkæbe med to fastsidddende tænder i Baishiya Karst hulen i 3280 m højde på det tibetanske plateau i Kina. Området kaldes også Xiahe og ligger i det nordlige Tibet. Finderen var en munk, og knoglen lå i mange år hengemt i et kloster. Men for nylig kom det i forskernes hænder, og nu kunne det for det første fastslås, at knoglen var mindst 160.000 år gammelt (svarende til næstsidste istid). For det andet kunne det fastslås, at knoglen stammer fra et Denisova-menneske eller et individ tæt beslægtet hermed. Det fylogenetiske slægtskab er baseret på analyse af protein (kollagen) udvundet fra de to tænder. Det har ikke været muligt at finde spor af DNA i knoglen eller tænderne. Der er også fundet talrige stenredskaber og dyreknogler med skæremærker i hulen. Knoglen repræsenterer det hidtil bedste og eneste fossil, der kan give os nogen anelse om udseendet hos Denisova-mennesket, og det viser også, at disse – i hvert fald i perioder – var udbredt over en større del af Asien end det oprindelige fund fra Denisova-hulen lod antyde.

Det nye fossil er halvdelen af en underkæbe med to fastsiddende tænder
Hulen på det tibetaqnske plateau i 3280 m højde, hvor det nye fund er gjort

Denisova-hulen i Sibirien, hvor de oprindelige fund blev gjort, ligger i blot 700 m højde, mens Baishiya Karst hulen som nævnt ligger i 3280 m højde. Dette indikerer, at højdetilpasning allerede blev udviklet hos Denisova-mennesket og herfra videregivet i form af en særlig variant af det såkaldte EPAS gen til de nulevende tibetanere. Tibetanere har som de eneste denne særlige variant af EPAS genet, der gør, at de kan leve i stor højde, hvor atmosfærens iltindhold er lavt. Arkæologiske undersøgelser viser, at Homo sapiens har opholdt sig på det tibetanske plateau i 4600 m højde så tidligt som for 30.000-40.000 år siden.

Den rekonstruerede underkæbe

I en ny artikel fra efteråret 2020 beskrives fund af DNA i sedimenter fra Baishiya Karst hulen. Der er tale om mtDNA, der stammer fra Denisova. Sedimenterne, hvor DNA’et er fundet, er bestemt til mest sandsynligt at være mellem 60.000 og 100.000 år gammelt. Svante Pääbo har ekstraheret moderne DNA fra 34.000 og 40.000 år gamle fossiler af Homo sapiens fra henh. Mongoliet og fra Beijing. Begge genomer indeholdt DNA fra Denisova, men dette er forskelligt fra Denisova DNA fundet i aboriginere fra Ny Guinea og Australien. Så Homo sapiens må have parret sig med Denisova dels i Asien, dels i Sydøstasien. Denisova må derfor have været ret så talrige og vidt spredte dengang.

“Drage-mennesket”, Homo longi (longi betyder drage) er formentlig Denisova-mennesket. For næsten 90 år siden, da japanske soldater okkuperede det nordlige Kina, tvang disse en lokal kinesisk mand til at hjælpe med at bygge en bro over Songhua-floden i Harbin (Harbin er en by i det nordlige Kina nær grænsen til Nordkorea). I forbindelse med byggeriet fandt manden et næsten komplet kranium begravet i flodbrinken. Han skyndte sig at dække kraniet med et klæde og sænkede det herefter ned i en brønd for at skjule det for japanerne. På sit dødsleje afslørede manden kraniet for sine børnebørn, men desværre oplyste han ikke det præcise fundsted. I dag er kraniet genfundet og går under betegnelsen “Drage-mennesket”.

Men det kan meget vel i stedet være et kranium fra Denisova-mennesket. Kraniet har en minimumsalder på 146.000 år (mellemste Pleistocæn). Hjernerumfanget (1420 ml) er som hos Homo sapiens. De kvadratiske øjenhuler, den kraftige øjenbrynsbue og de store kindtænder er alle arkaiske træk, der udelukker, at det kan være Homo sapiens.

Kraniet ligner andre kinesiske kranier og fossiler fra mellemste Pleistocæn, f.eks. kraniet fra Dali. I denne samling ligner det nye kranium mest kæbeknoglen (som meget sandsynligt er Denisova-mennesket) fra Xiahe hulen på det tibetanske plateau, jf. ovenfor.

Se også Denisova-mennesket under nyheder: http://mennesketsoprindelse.dk/nyheder/denisova-mennesket/