Symbolsk adfærd eller kommunikation anses for en milepæl i menneskets kognitive udvikling og har været anset for udelukkende at tilhøre Homo sapiens. Der eksisterer spredte, ”primitive” eksempler på symbolsk adfærd, der måske kan knyttes til neandertalerne. Der er dog sotr usikkerhed om de fleste af disse fund, og nogle kan formentlig forklares ved kulturel diffusion fra Homo sapiens. Et af de mest overbevisende spor efter neandertaleres symbolsk adfærd blev fundet i 2014 i Gorham’s hule på sydspidsen af Gibraltar.
Den viste skravering er ca. 40.000 år gammel, og Homo sapiens menes ikke at have været til stede i hulen på dette tidspunkt.
Månedsarkiv: december 2014
Tibetanernes højdetilpasning
Da Homo sapiens migrerede ud af Afrika for 60.00 år siden mødte det mange nye miljøer, f.eks. høje temperaturer, nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer og store højder. Disse nye udfordringer har givet anledning til naturlig udvælgelse (selektion) og lokale tilpasninger og er den vigtigste årsag til den mangfoldighed, som menneskeheden i dag udgør. Et af de mest fejrede eksempler herpå er tibetanerne højdetilpasning, hvor ”lavt-iltryk-genet”, EPAS1 er det gen, der har været udsat for kraftigst selektion. Dette gen har en meget usædvanlig haplotypestruktur, der kun med overbevisning kan forklares ved, at det stammer fra Denisova-DNA. Den specielle haplotype findes kun hos Denisova-mennesket og tibetanere og f.eks. ikke hos Han-kinsere og andre lavlandsbeboere.