KENDTE DANSKE MOSELIG

KORT OVER KENDTE DANSKE MOSELIG

KORT OVER KENDTE DANSKE MOSELIG

BORREMOSEKVINDEN/MANDEN
To mandelig blev fundet i Borremosen ved Års i henholdsvis 1946 og 1947. Det første fund er blev dateret til ca. 650 fvt. og det andet ca. 430 fvt. I 1948 blev et tredje moselig fundet i samme mose – den kvinde fra ca. 770 fvt. Det første mandelig kan være stranguleret eller hængt, men ellers kendes dødsårsagerne ikke.

DØNMOSE
Auningkvinden blev fundet i Dønmose i nærheden af Gl. Estrup i 1886. Hun døde omkring 1 fvt. Dødsårsagen kendes ikke. Udstillet på Museum Østjylland i Randers.

HULDREMOSEKVINDEN
Liget blev fundet i Huldremose ved Ramten på Djursland. Højre arm var næsten skåret af. Hun døde omkring 65 evt. Dødsårsagen kendes ikke, men en snor, der var viklet omkring halsen, antyder hængning eller strangulering. Udstillet på Nationalmuseet.

BJÆLDSKOVDAL
Her blev både Tollundmanden (1950) og Ellingpigen (1938) fundet i nærheden af hinanden. Ellingpigen blev hængt omkring 200 fvt., mens dødsårsagen for Tollundmanden ikke kendes; han døde 300-400 fvt. Begge er udstillet på Silkeborg Museum.

NEBEL MOSE
Her blev Grauballemanden fundet i 1952. Han skønnes at være død som ca. 34-årig (200-400 fvt.) ved et snit i halsen. Udstillet på Moesgaard Museum.

HARALDSKÆR
Et kvindelig blev fundet i Haraldskær Mose ved Vejle i 1835. Den gang blev det antaget, at liget var dronning Gunhild af Norge: Inden man blev klar over, at dette ikke var tilfældet Kvinden levede ca. 450 fvt.), blev hun begravet i Skt. Nikolaj Kirke i Vejle. Der ligger hun stadig.