Anmeldelse af mine bøger

Anmeldelse af Menneskets oprindelse og udvikling (2. udgave, der blev udgivet på Gads Forlag). Bogen blev anmeldt af Peter Lund Madsen:

anmeldelse2

 

 

Anmeldelse af Da mennesket blev menneske (2. udgave, der blev udgivet på Gads Forlag). Bogen blev anmeldt i Aktuel naturvidenskab:

boganmeldelse

 

Anmeldelse nr. 2:

I sin indledning til sin fascinerende bog ”Da mennesket blev menneske” skriver Peter K. A. Jensen: ”Mennesket er enestående”. Det er jo et positivt ladet ord, men kan også betyde det lidt mere frysende alene!

Og det mener forfatteren, at menneskeheden er. Ganske vist citerer han den græske filosof Metrodorus (400 år f.v.t.) for følgende udsagn: ”At anse jorden for at være den eneste beboede verden i et uendeligt rum er lige så absurd som at påstå, at der i en hel mark tilsået med hirse vil kun ét frø spire.” Forfatteren mener, det er helt usandsynligt, at levende systemer, der bare ligner mennesker, skulle findes noget sted i Universet. ”Vi må sande, at stilheden fra det ydre rum er øredøvende! Mennesket er ikke blot noget enestående på jorden, men i hele Universet.”

Vi må i hvert fald erkende, at menneskeheden nok har været lige så begavet fra begyndelsen af, som den er nu, hvad den græske filosof er et strålende eksempel på. Og heldigvis langtfra enestående.

Det viser forfatteren os på en lang og spændende rejse begyndende fra for omkring 3800 millioner år siden, da livet opstod, og til i dag med bud på fremtiden.

Mennesket stammer fra Afrika. Det spørgsmål er ikke længere til debat. Derpå hilser vi først på familien, som er ganske omfattende, eftersom vi deler arvemasse (gener) med alle levende organismer i ét eller andet omfang. Men vi er nærmest søskende med chimpansen, der deler 98 procent gener med os. Og så kommer fætre og kusiner som gorillaer og orangutanger og mere og mere fjernt stående slægtninge. Men tal pænt til din hund eller kat; I er i familie!

Det er ikke nemt at skrive menneskehedens historie, for der er endnu ikke fundet tilstrækkeligt mange rester af vore aner, til at man kan tegne et bare nogenlunde præcist billede. Og så er der jo blandet en masse følelser ind i det. Det vakte jo vildt røre, da den ellers stærkt religiøse Darwin fremkom med sin ”Arternes oprindelse”, der den dag i dag er forbudt læsning i visse amerikanske skoler. Og så alle de raceteorier, der har set dagens lys som alibi for dårlig opførsel.

Nu véd vi, at der kun findes én eneste menneskehed, Homo sapiens, og at alle de andre Homini og Hominider blot er familie. Ligesom chimpanserne. Ja, selv ”det andet menneske”, Neanderthalmennesket, er genetisk så stærkt afvigende, viser helt nye undersøgelser, at det ikke kan komme ind under Homo sapiens.

SOM NOGET særligt interessant fortæller forfatteren om, hvordan vi alle stammer fra en fælles Mitokondriel Eva. Et mitrokondrion er et gen, der ophober mutationer med ti gange større fart end det normale DNA, så vi kan måle, hvor gammel en population er ved at se, hvor mange mutationer mtDNA molekylet bærer på. Og det gen optræder næsten uden variationer hos alle nulevende mennesker, hvad der fortæller om samtidighed i udspringet. Dette gen stammer udelukkende fra moderen, hvad der forenkler analysen betydeligt. Ligesom Y-kromosomet udelukkende nedarves fra faderen. Og når variationen er så lille blandt mennesker, er det fordi vi som slægt er de rene årsunger. Måske kun 200.000 år gamle. Det er ingen alder på en klode, der har fyldt 4 mia. år for længst.

MENNESKEHEDENS historie er også jordens historie, som det selvfølgelig er det for alle levende væsener. Men vi véd det, vi kan huske det og vi kan noget endnu vigtigere: Vi kan forestille os noget, der ikke er der! Endnu! Alt det har noget med vores hjernehalvdele at gøre.

Så det er gået op og ned med menneskene, ganske som med deres omgivelser: Tørke, istider, oversvømmelser, overbefolkning og meget mere har sat den menneskelige tilpasningsevne på prøve. Og foreløbig er vi her endnu, måske er der lidt trængsel, men vi finder nok på noget.

Peter K. A. Jensen fører os med vidende og sikker hånd gennem vor slægts trængsler og triumfer. (Ja, jeg kan godt lide en forfatter, der skriver, hvad han tror på, uden alt for mange reverenser over for kritiske kolleger). Især holder jeg meget af hans lange og fantasifulde gennemgang af syndflodsmyten, som jeg personligt tror, han har ret i og som forklarer, hvordan vi er blevet spredt ud over jorden fra vor sydøstafrikanske hjemstavn.

Men denne letlæste bog er, foruden en imponerende billedbog, så stopfuld af spændende fortællinger om os mennesker og den måde, vi har udviklet os på, med fangstredskaber, agerbrug, landliv og byliv, at jeg må nøjes med varmt at anbefale enhver, der interesserer sig for historien, sig selv og sin nabo, at læse den.

 

Andre kommentarer til 2. udgave:

da mennesket blev menneske2-kommentarer

 

Se også vedrørende den faglitterære forfatterpris

 

Anmeldelse af Mennesket – den gentiske arv:

genetisk arv- anmeld1

38000 bøger

 

 

Anmeldelse af Kromosomafvigelser hos mennesket (1. udgave, der blev udgivet på Gads Forlag) i Ugeskrift for læger:

anmeldelse af kromosomafvigelser

 

 

Anmeldelser af lærebogen i Medicinsk Genetik:

lærebog-anmeldelse

danske bioanalytikere 2012

 

ANMELDELSE AF ODYSSEEN OM MENNESKET


Top