Anmeldelse af mine bøger

Anmeldelse af Menneskets oprindelse og udvikling (2. udgave, der blev udgivet på Gads Forlag). Bogen blev anmeldt af Peter Lund Madsen:

anmeldelse2

 

 

Anmeldelse af Da mennesket blev menneske (2. udgave, der blev udgivet på Gads Forlag). Bogen blev anmeldt i Aktuel naturvidenskab:

boganmeldelse

 

Anmeldelse nr. 2:

I sin indledning til sin fascinerende bog ”Da mennesket blev menneske” skriver Peter K. A. Jensen: ”Mennesket er enestående”. Det er jo et positivt ladet ord, men kan også betyde det lidt mere frysende alene!

Og det mener forfatteren, at menneskeheden er. Ganske vist citerer han den græske filosof Metrodorus (400 år f.v.t.) for følgende udsagn: ”At anse jorden for at være den eneste beboede verden i et uendeligt rum er lige så absurd som at påstå, at der i en hel mark tilsået med hirse vil kun ét frø spire.” Forfatteren mener, det er helt usandsynligt, at levende systemer, der bare ligner mennesker, skulle findes noget sted i Universet. ”Vi må sande, at stilheden fra det ydre rum er øredøvende! Mennesket er ikke blot noget enestående på jorden, men i hele Universet.”

Vi må i hvert fald erkende, at menneskeheden nok har været lige så begavet fra begyndelsen af, som den er nu, hvad den græske filosof er et strålende eksempel på. Og heldigvis langtfra enestående.

Det viser forfatteren os på en lang og spændende rejse begyndende fra for omkring 3800 millioner år siden, da livet opstod, og til i dag med bud på fremtiden.

Mennesket stammer fra Afrika. Det spørgsmål er ikke længere til debat. Derpå hilser vi først på familien, som er ganske omfattende, eftersom vi deler arvemasse (gener) med alle levende organismer i ét eller andet omfang. Men vi er nærmest søskende med chimpansen, der deler 98 procent gener med os. Og så kommer fætre og kusiner som gorillaer og orangutanger og mere og mere fjernt stående slægtninge. Men tal pænt til din hund eller kat; I er i familie!

Det er ikke nemt at skrive menneskehedens historie, for der er endnu ikke fundet tilstrækkeligt mange rester af vore aner, til at man kan tegne et bare nogenlunde præcist billede. Og så er der jo blandet en masse følelser ind i det. Det vakte jo vildt røre, da den ellers stærkt religiøse Darwin fremkom med sin ”Arternes oprindelse”, der den dag i dag er forbudt læsning i visse amerikanske skoler. Og så alle de raceteorier, der har set dagens lys som alibi for dårlig opførsel.

Nu véd vi, at der kun findes én eneste menneskehed, Homo sapiens, og at alle de andre Homini og Hominider blot er familie. Ligesom chimpanserne. Ja, selv ”det andet menneske”, Neanderthalmennesket, er genetisk så stærkt afvigende, viser helt nye undersøgelser, at det ikke kan komme ind under Homo sapiens.

SOM NOGET særligt interessant fortæller forfatteren om, hvordan vi alle stammer fra en fælles Mitokondriel Eva. Et mitrokondrion er et gen, der ophober mutationer med ti gange større fart end det normale DNA, så vi kan måle, hvor gammel en population er ved at se, hvor mange mutationer mtDNA molekylet bærer på. Og det gen optræder næsten uden variationer hos alle nulevende mennesker, hvad der fortæller om samtidighed i udspringet. Dette gen stammer udelukkende fra moderen, hvad der forenkler analysen betydeligt. Ligesom Y-kromosomet udelukkende nedarves fra faderen. Og når variationen er så lille blandt mennesker, er det fordi vi som slægt er de rene årsunger. Måske kun 200.000 år gamle. Det er ingen alder på en klode, der har fyldt 4 mia. år for længst.

MENNESKEHEDENS historie er også jordens historie, som det selvfølgelig er det for alle levende væsener. Men vi véd det, vi kan huske det og vi kan noget endnu vigtigere: Vi kan forestille os noget, der ikke er der! Endnu! Alt det har noget med vores hjernehalvdele at gøre.

Så det er gået op og ned med menneskene, ganske som med deres omgivelser: Tørke, istider, oversvømmelser, overbefolkning og meget mere har sat den menneskelige tilpasningsevne på prøve. Og foreløbig er vi her endnu, måske er der lidt trængsel, men vi finder nok på noget.

Peter K. A. Jensen fører os med vidende og sikker hånd gennem vor slægts trængsler og triumfer. (Ja, jeg kan godt lide en forfatter, der skriver, hvad han tror på, uden alt for mange reverenser over for kritiske kolleger). Især holder jeg meget af hans lange og fantasifulde gennemgang af syndflodsmyten, som jeg personligt tror, han har ret i og som forklarer, hvordan vi er blevet spredt ud over jorden fra vor sydøstafrikanske hjemstavn.

Men denne letlæste bog er, foruden en imponerende billedbog, så stopfuld af spændende fortællinger om os mennesker og den måde, vi har udviklet os på, med fangstredskaber, agerbrug, landliv og byliv, at jeg må nøjes med varmt at anbefale enhver, der interesserer sig for historien, sig selv og sin nabo, at læse den.

 

Andre kommentarer til 2. udgave:

da mennesket blev menneske2-kommentarer

 

Se også vedrørende den faglitterære forfatterpris

 

Anmeldelse af Mennesket – den gentiske arv:

genetisk arv- anmeld1

38000 bøger

 

 

Anmeldelse af Kromosomafvigelser hos mennesket (1. udgave, der blev udgivet på Gads Forlag) i Ugeskrift for læger:

anmeldelse af kromosomafvigelser

 

 

Anmeldelser af lærebogen i Medicinsk Genetik:

lærebog-anmeldelse

danske bioanalytikere 2012

 

ANMELDELSE AF ODYSSEEN OM MENNESKET

 

ANMELDELSE AF EVOLUTIONENS MENNESKE – MENNESKETS EVOLUTION

Bogen er anmeldt i Information den 19. oktober 2019 under overskriften: Den nøgne abe under lup. Underoverskriften er: Storværk om menneskets biologiske og kulturelle evolution sitrer af formidlingslyst og fagligt overskud.

Anmeldelsen i KUML 2019:

Ole Høiris og Peter K.  A. Jensen (red.): Evolutionens menneske – menneskets evolution. Om aben, der blev verdens herre. Aarhus 2019. 419 sider. ISBN 978-87- 7184-254-8. Pris: 400 DKK.

Bogen “Evolutionens menneske – menneskets evolution” er en antologi med 24 kapitler fordelt på 419 sider redigeret af Ole Høiris og Peter K. A. Jensen – to af Danmarks sværvægtere når det kommer til oplysningsarbejde og dansksprogede udgivelser om menneskets oprindelse. Seks forfattere har i alt bidraget til bogen, hvoraf de to redaktører har bidraget med hver ti selvstændige kapitler, foruden et fælles Efterskrift. Tre kapitler er bidrag fra andre forfattere. Bogen indledes med to introducerende kapitler, og derefter følger to sektioner med direkte reference til bogens titel, hvor den første sektion derfor hedder “Evolutionens Menneske” og den anden sektion “Menneskets Evolution”. Første sektion er primært forfattet af Peter K. A. Jensen (kun kapitler fra andre forfattere er angivet i parentes herunder) og starter med fire kapitler om vores tidlige menneskeslægtninge; Australopithecus, Homo erectus, Neandertaleren og Homo sapiens. Derefter følger en række kapitler om anatomiske emner: Bipedaliteten, Fødekanalen og Huden, efterfulgt at fire kapitler med mere perspektiverende emner knyttet til menneskekroppen; Bevidstheden (forfatter Albert Gedde), Kannibalen (forfatter Søren Toft), Livscyklussen og Udvandreren. Anden sektion er primært forfattet af Ole Høiris (kun kapitler fra andre forfattere er angivet i parentes herunder) og indeholder en række kapitler med nedslag i nogle af de vigtige fænomener, innovationer og adfærdsmæssige kernebegreber, som for mange kendetegner det at være menneske. Disse inkluderer kapitlerne: Familien, Sproget, Æstetikken, Ilden, Hunden, Teknologien, Båden, Agerbruget og Metallurgien (forfattere Heide Wrobel Nørgaard og Christina Vestergaard). Herefter følger et Efterskrift skrevet af redaktørerne. Hensigten med oversigtsværket er ifølge Forordet at belyse “(…) en række forskellige forhold, der har været afgørende for det, vi som mennesker er i dag både fysisk og kulturelt. I den første del 334 drejer det sig om, hvordan aben blev til menneske, altså den biologiske udvikling (…). I anden del bliver mennesket subjekt i udviklingen, idet vi her belyser forskellige centrale elementer i den kulturelle udviklings begyndelse”. Dette oplysningsarbejde ønsker redaktørerne at opnå ved at fortælle om “(…) videnskabens fremstilling af, hvordan naturen skabte mennesket, og hvordan mennesket skabte kulturen (…)”. Med dette fundament in mente vil man som læser forstå, at bogens hovedopgave er at belyse og formidle den nyeste viden om de forskellige emner inden for menneskets biologiske og kulturelle udvikling, samtidig med at denne viden sættes i et forskningshistorisk perspektiv. Bogens hensigt er derfor perspektivmæssigt både bred og kompleks og rummer derfor stort potentiale, men dermed også faren for at mangle en stram struktur og et tydeligt fokus. Noget mange antologier lider under, da det ligger i selve antologiens natur at være opsplittet, kumulativ og perspektivrigt. Netop ønsket om at formidle både den videnskabelige state-of-the-art om det givne emne, samt hvordan tilblivelsen af denne viden er historisk integreret i teoretiske skoler, historiske hændelser, individuelle forskere og temperamentsfulde kontroverser, er beundringsværdigt, men forvirrer dog til tider læseoplevelsen en anelse. Nok især for den fagligt uindviede læser, der formodentlig vil finde det vanskeligt at navigere mellem, hvornår der redegøres for den nyeste viden, og hvornår der berettes om videnskabshistoriske hændelsesforløb, og hvornår det handler om tidligere og forældede hypoteser. Sproget i de individuelle kapitler er imødekommende, og stilen er uhøjtidelig og rig på eksempler. Bogen henvender sig til den nysgerrige arkæologi- og evolutionsinteresserede voksne læser, og nok særligt til den målgruppe af mennesker, der gerne vil vide lidt om alt. Det er også et fremragende opslagsværk, da man kan læse kapitlerne uafhængigt af hinanden. Det faglige indhold er dybdegående, perspektivrigt, omfattende og velfunderet i forskningen og bidrager til bogens egnethed som opslagsværk. Hvis man har læst tidligere udgivelser af de to produktive hovedforfattere, vil man nok ane nogle overlap i emner og indhold. Bogens hovedemne; ‘evolutionens menneske – menneskets evolution’ er et komplekst og stort tema. Faktisk er emnet særligt kendetegnet af de mange modsatrettede tolkninger, der er blevet – og stadig bliver – udledt af det samme materiale samt de mange åbne spørgsmål, der stadig er indenfor menneskets biokulturelle evolution, for eksempel: Hvorfor uddøde neandertalerne? Hvem er fælles forfædre og formødre til de mange forskellige forgreninger af fortidsmennesker? Hvorfor er kun Homo sapiens tilbage på Jorden i dag? Og hvad er “moderne” adfærd? Det er blot få af de mange spørgsmål, der endnu ikke er entydigt besvaret af forskningen, men bogens alsidige kapitler cirkler om og belyser disse og mange andre spørgsmål og svarmuligheder fra adskillige vinkler på en overbevisende måde – og det er ikke nogen let opgave. Desuden er menneskets evolutionshistorie et forskningsfelt, der rykker sig meget i disse tider, særligt på grund af nye naturvidenskabelige metoder og arkæologiske feltstudier, hvilket bidrager til, at det kan være svært for en udgivelse som denne at være helt på forkant med de nyeste resultater. Også den opgave har de dog løst flot. Trods bogens imponerende format og formål er der dog to kritiske punkter, som må nævnes. Det første bunder i en af denne anmelders egne kæpheste. Som illustreret meget godt af undertitlen “Om aben, der blev verdens herre”, bidrager bogen – enten bevidst eller ubevidst – til 335 reproduktionen af myten om Homo sapiens som en unik skabning, der på grund af en overlegen kombination af biologiske og kulturelle egenskaber gik hen og blev Jordens herskere. I et kapitel som “Udvandreren”, der er et imponerende og oplysende stykke arbejde og på mange måder et af bogens mest vellykkede kapitler, falder forfatteren netop for fristelsen til at iscenesætte Homo sapiens’ kolonisering af verdenen som den ultimative Exodus, og jeg savner en mere kritisk belysning af, hvordan biologiske og økologiske udbredelsesdynamikker spiller sammen og muliggør spredningen af organismer – og deriblandt Homo sapiens. Myten om ‘den målrettede verdenshersker’ falder jo for de fleste i god jord, da det er os selv, vi taler om, og selvom der faktisk tages forbehold for denne myte i nogle bemærkninger i bogen, havde det klædt den at være endnu mere eksplicit kritisk overfor netop denne grundantagelse. Den anden indsigelse er af formalitetskarakter. Bogen er rigt illustreret, men der mangler desværre i flere tilfælde ophavsrets- og kildeinformation på både fotos, illustrationer og grafer. Billeder og figurer mangler i nogle tilfælde referencen til deres ophav. Det skal nævnes, at dette ikke er tilfældet blandt de tre eksternt forfattede artikler samt et par af redaktørernes egne bidrag, hvilket giver anledning til undren over uoverensstemmelsen. Udover det rent ophavsretsmæssige er det lidt ærgerligt, at læseren afskæres fra at forfølge de spor, som fyldestgørende referencer kunne have åbnet mulighed for, hvilket man forventer af en videnskabelig publikation. Et særlig vellykket kapitel, der fortjener at blive nævnt, er kapitlet om “Kannibalen” skrevet af Søren Toft. Emnet er sagligt og utroligt fængende behandlet og på en måde, så man ser fænomenet som både fremmed og utroligt nært. Ja, man undrer sig nærmest over, hvorfor kannibalisme ikke er blevet en helt naturlig del af den overbefolkede verdens’ strategi. Og det er noget af en præstation. Igen skal kapitlet “Udvandreren” skrevet af Peter K. A. Jensen fremhæves som meget vellykket, da det præsterer at fremlægge de omfattende data (fra både direkte og indirekte observationer), der knytter sig til spredningen af menneskedyret. Det sker på en letforståelig og dybdegående måde, der for en gang skyld inkluderer ofte oversete geografiske områder, som for eksempel Japan, Arktis og Stillehavsøerne i den store ekspansionsfortælling. Endvidere er kapitlerne om “Æstetik” og “Tøjet”, begge skrevet af Ole Høiris, eksempler på yderst læseværdige kapitler, som med forfatterens trænede stil kommer hele vejen rundt i forskningsfelternes afskygninger, ja selv hovedlusens og kropslusens mulige rolle som indikator på tøjets udvikling formidles med imponerende lethed. Også kapitlet om “Metallurgien” af Heide Wrobel Nørgaard og Christina Vestergaard må fremhæves som en fængende og utroligt omfattende redegørelse for menneskets bearbejdning af metal. Den overordnede anbefaling er, at du skal læse denne bog, hvis du er nysgerrig på det at være menneske og gerne vil have et bredt perspektiv og solidt fundament for at kontekstualisere din egen eksistens, dit forhold til din omverden og dine medmennesker, eller såmænd blot lavpraktiske fænomener og objekter i din hverdag. Bogen er i sin helhed en imponerende præstation, som fungerer både som opslagsværk, undervisningsmateriale og til hjemmebiblioteket. Vi kan alle blive rigere af at vide mere om vores fælles oprindelse.

Trine Kellberg Nielsen Moesgaard Museum

Top