NY ART AF ORANGUTANGEN

I november 2017 nummeret af tidsskriftet Current Biology beskrives en ny art af orangutangen, Pongo tapanuliensis, der lever i Batang Toru skoven på vestkysten af Sumatra, syd for den anden art af orangutangen på Sumatra, Pongo abelii, der lever på øens nordspids. På Borneo lever den tredje art, Pongo pygmaeus. Den nye art, hvoraf der er færre end 800 individer, adskiller sig fra de to øvrige både hvad angår udseendet (morfologien) og adfærden. Også genetiske analyser peger på, at der er tale om en ny art.

Pongo abelii på Sumatras nordspids udskiltes først, for ca. 3,97 millioner år siden. For ca. 2,41 millioner år siden adskiltes Pongo tapanuliensis fra Pongo pygmaeus. Det vil sige, at den nye art, Pongo tapanuliensis, er nærmere beslægtet med arten på Borneo end med den anden art på Sumatra.

Der er to arter af chimpanser, den almindelige chimpanse og bonoboen (dværgchimpansen), og to arter af gorillaer, østlige og vestlige gorillaer.