Öhningen

Öhningen er en Miocæn lokalitet nær den vestlige ende af Bodensøen på grænsen mellem Tyskland og Svejts. Öhningen er en landsby i hvis nærhed, der er et stenbrud, hvor der er udvundet kalksten siden det 16. århundrede. Lokaliteten findes ved at følge vejen langs Bodensøens sydkyst fra Konstanz mod Stein am Rhein, hvor Rhinen og grænsen mellem Tyskland og Svejts findes. Öhningen ligger få km nord for grænsen (se kort). 

Siden kalkbruddet blev åbnet i det 16. århundrede er der fundet talrige fossiler af især fisk og padder. Mest berømt er Johann Jakob Scheuchzers (1672-1733) fund af Homo diluvii testis – fossilet af en kæmpesalamander.

Lokaliteten er fra Miocæn, ca. 13 millioner år før nu.

Området er oprindelig af vulkansk oprindelse. Kalk- og mergelaflejringerne er sket i en sø, der dækkede området i Miocæn (se det geologiske kort). Der er gjort rige fossilfund af især fisk og padder, herunder flere eksemplarer af Andrias scheuchzeri (tidligere Homo diluvii testis).

I 1837 i Japan og i 1871 i Kina blev der observeret levende eksemplarer af Andrias scheuchzeri, mens arten forsvandt fra Europa og størstedelen af Asien i forbindelse med de kvartære istider.

Lokaliteten er sidst besøgt i 2010.

Et lille museum i det nærliggende Wangen rummer et udsnit af de fundne fossiler. En større samling findes på Museum am Friedrichsplatz i Karlsruhe. På museet i Wangen er der også en udstilling fra Neolitikum (Yngre Stenalder) fra området.