DENISOVA-MENNESKET

Der er nye oplysninger om Denisova-mennesket, der blev opdaget i 2008 i hule af samme navn. Hulen ligger i Altaibjergne i det sydlige Sibirien. Den lille fingerknogle (der er fundet i hulens lag 11), hvorfra arvemassen blev kortlagt hos Denisova-mennesket, stammer fra en pige, der levede i hulen for mindst 50.000 år siden. To andre Denisova-individer (repræsenteret ved tænder, fundet i lag 22) levede i hulen for mindst 110.000 år siden og måske så tidligt som for 170.000 år siden. Undersøgelse af DNA-sekvenserne fra de forskellige præparater viser, at de Denisova-mennesker, der har boet i hulen, ikke var tæt beslægtede, og de havde indbyrdes mere genetisk variation end samtlige neandertalere, hvorfra der er udvundet DNA.

Der er udvundet DNA fra fire tænder, hvoraf de tre viste sig at stamme fra Denisova-mennesker, mens den fjerde stammede fra en neandertaler. Så både Denisova-mennesker, neandertalere og Homo sapiens har boet i hulen.

Siden det oprindelige fund fra Denisova-hulen er der gjort andre fund i Kina, der måske repræsenterer Denisova-mennesket. F. eks. er der ved lokaliteten Xujiayao i Nihewan bassinet nord for Beijing fundet 20 hominine fossiler, 30.000 redskaber og 5.000 fossiler af pattedyr. Fundet er  dateret til 260.000-370.000 år før nu. De hominine fossiler har deriverede neandertaltræk og kan meget sandsynligt repræsentere en tidlig udgave af Denisova-mennesket.

Et andet fund består af to sent pleistocæne (105.000-125.000 år før nu) kranier fra Lingjing, Xuchang, i det østlige Kina. Kranierne er arkaiske med både forskelle og ligheder med tidsvarende vestlige eurasiske fossiler (neandertalere). De kan meget vel repræsentere Denisova-mennesket. Et af kranierne har et skønnet volumen på 1800 ml!

Billede1