i 1848 blev et af de første fossiler af fortidige mennesker fundet i Forbes’ Mine på Gibraltarklippen. Det drejede sig om et kranium fra en neandertalkvinde.

Kraniet fra Forbes’ Mine fundet 1848.

Men  fundet blev i første omgang miskendt og gemt hen i en skuffe. Fundet er registret som en note i Gibraltars Videnskabelige Selskab, hvor der blot står: ”Præsenterede et menneskekranium fra Forbes minen, North Front, af sekretæren”. Seksten år senere blev kraniet bragt til London og opbevaret i Museum of the Royal College of Surgeons.  Kraniet blev forelagt den engelske anatom George Busk (1807-1886) i 1863, der hurtigt indså ligheden med neandertalkraniet fra Feldhofer (Neanderthal). Dette var imidlertid ikke nok til at overbevise flertallet, og Gibraltarkraniet blev ikke definitivt afklaret som stammende fra en neandertaler indtil 1906.

Neandertalerne overlevede længst på Den Iberiske Halvøs sydlige del – Gibraltar har tilsyneladende udgjort et sidste tilflugtssted.

Gibraltarklippen

Ikke mindre end ti neandertallokaliteter er der fundet på klippen, så Gibraltar har på daværende tidspunkt nærmest fungeret som en hel lille „neandertallandsby“. Den samlede befolkning har dog været af ringe størrelse, så der har formentligt været et alvorligt problem med indgifthed; dette kan have været en medvirken de årsag til, at neandertalerne til sidst uddøde. I hulen Gorham’s Cave på Gibraltar har man fundet knap 40.000 år gamle Moustérien-redskaber, der er fremstillet af neandertalere.

Et barnekranium (neandertal) fra Devils Tower, Gibraltar

Fra en af grotterne på Gibraltar

Fra en af grotterne på Gibraltar

Der eksisterer spredte, ”primitive” eksempler på symbolsk adfærd, der måske kan knyttes til neandertalerne. Der er dog stor usikkerhed om de fleste af disse fund, og nogle kan formentlig forklares ved kulturel diffusion fra Homo sapiens. Et af de mest overbevisende spor efter neandertaleres symbolsk adfærd blev fundet i 2014 i Gorham’s hule på sydspidsen af Gibraltar (hulen er i dag kun tilgængelig fra vandsiden).Der er tale om en simpel skravering dateret til ca. 40.000 år, og Homo sapiens menes ikke at have været til stede i hulen på dette tidspunkt.

Skraveringen fra Gorham’s Cave

I en hule ved Zafarraya lidt nord for Solkysten fandt man for nogle år siden en underkæbe, der er det sidste spor, man har af neandertalerne. Underkæben var oprindeligt dateret til 27.000 år før nu (ligesom neandertallokaliteterne på Gibraltar generelt blev anset for at være yngre end 30.000 år), men det har vist sig, at den anvendte kulstof-14-metode systematisk gav for unge dateringer på materialer omkring eller ældre end 30.000 år, især på grund af kontaminering med nutidigt kulstor-14. Siden 2012 er datering med kulstof-14 imidlertid blevet langt mere pålidelig. Ét resultat heraf er, at man i dag anser den yngste neandertaler for at være lidt under 40.000 år gammel.

Zaffaraya

Gibraltar og Zaffaraya er besøgt i 2000.