Månedsarkiv: april 2017

HAR SKRIFTSPROGET PALÆOLITISKE RØDDER?

Kan geometriske tegn – figurer og streger – der er fundet i association med de spektakulære hulemalerier fra sidste istid, repræsentere en form for kode eller nedskreven information og således være en forløber for egentlige skriftsprog, der først opstod langt senere – for blot omkring 5.000 år siden i Mesopotamien (Sumer) og Ægypten?

De 32 gennemgående tegn som von Petzinger har observeret gentagne gange

Palæoantropologen Genevieve von Petzinger fra universitet i Victoria, Canada har undersøgt et stort antal huler i Europa fra Spanien til Ural og er kommet frem til, at 32 geometriske tegn går igen i mange huler, der tidsmæssigt spænder over 30.000 år – fra 40.000 år til 10.000 år før nu.

I den berømte Lascaux hule i Frankrigs Dordogneregion er der f.eks. malet geometriske tegn, firkanter og prikker under dyrebillederne

Grafiske tegn i en af istidens huler i Europa

Andre tegn, der bl.a. optræder på halskæder fremstillet af dyretænder, kunne have fungeret som ”huskesedler” for vigtige rituelle eller ceremonielle handlinger eller måske information om stammens oprindelsesfortællinger.

En 16.000 år gammel halskæde fremstillet af dyretænder. Har de viste mærker hjulpet ejeren til at recitere stammens forælling om dets oprindelse

Se også temaet om skriftsprogets oprindelse

Koelbjergkvinden er en mand

En dansk gruppe fra Institut for Geogenetik, KU har udvundet DNA fra et af Koelbjegkvindens tænder og påvist tilstedeværelse af et Y-kromosom. Det viser med meget stor sandsynlig, at Koelbjergkvinden i virkeligheden er en MAND! Et gen på Y-kromosomet, SRY-genet, er kritisk for kønsbestemmelsen hos fosteret. Jeg er på nuværende tidspunkt ikke klar over om, forskergruppen har påvist et aktivt SRY-gen hos Koelbjergkvinden eller ej, idet undersøgelsen endnu ikke er publiceret.

Se også siden om Koelbjergkvinden.