Lokalitet

Lokaliteten er en åben mine lige uden for byen Schöningen, Niedersachsen, Tyskland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byen ligger i det nordlige forland af Harzen på grænsen til det nordtyske lavland, ca. 100 km øst for Hannover. Schöningen lå på den gamle grænse mellem Øst- og Vesttyskland, og i dag er der lige uden for byen et mindesmærke om denne tid.

Fundhistorie

Tre af de berømte træspyd blev fundet i 1995 af den tyske arkæolog Hartmut Thieme. I 1996 og 1997 blev der fundet yderligere 4 spyd. I dag er antallet af fundne spyd oppe på 10. Thieme begyndte udgravningerne ved Schöningen i 1983, men lokaliteten, hvor spyddene er fundet, blev først erkendt i 1992.

 

Datering

Spyddene er oprindeligt dateret ved hjælp af pollenanalyse og mikrofauna til ca. 400.000 år før nu. En nyere, mere pålidelig datering ved hjælp af termoluminiscens har dog givet en noget yngre dato, ca. 300.000 år. Spyddene er fundet i det lag, der benævnes Schöningen II (niveau 4), hvilket svaret til MIS 9, der er en varmeperiode i Holsten-komplekset, der adskiller Elster og Saale istiden. Klimaet var formentlig borealt (koldt tempereret) og landskabet en blanding af åben skov og helt åbent terræn. Holsten-komplekset er overvejende en varmeperiode, men komplekset rummer dog også to markante kuldebølger. Homininerne (sandsynligvis Homo heidelbergensis) fra Schöningen var formentlig alderssvarende med homininerne fra Bilzingsleben. Bilzingsleben ligger ca. 100 km syd for Schöningen.

Lagene ved Schöningen ligger 8-15 m under overfladen. De ældste lag er fra Elster istiden; herover findes seks lag (Schöningen I-VI), der strækker sig fra Holsten-komplekset til Holocæn. Det ældste af disse lag, Schöningen I, der svarer til den tidligste del af Holsten-komplekset, rummer de ældste spor (flintredskaber) af menneskelig aktivitet på lokaliteten.

 

Beskrivelse

Det mest bemærkelsesværdige ved Schöningen er den helt ekstraordinære bevaring af organiske materialer, der skyldes aflejring af materialerne under anaerobe forhold i en fortidig sø opstået i en tunneldal dannet under tredjesidste istid (Elster istiden). Fundene ved Schöningen viser, at anvendelsen af andre materialer end sten for 300.000 år siden har været helt undervurderet – netop på grund af den dårlige bevaring af organiske materialer. Hidtil havde man regnet med, at kun fra og med Homo neanderthalensis i MIS 3 (sidste istid) blev der fremstillet redskaber af organiske materialer i større stil. Men Schöningen viser, at dette også var tilfældet i sen mellem Pleistocæn.

Schöningen er især berømt for fundet af 10 palæolitiske træspyd, der er blandt verdens ældste kendte redskaber fremstillet af træ og desuden nogle af de ældste kendte jagtvåben. Det længste af spyddene er over 3 m langt. Spyddene blev fundet sammen med stenredskaber samt resterne af 20-25 vildheste, hvis knogler bar tydelige spor efter slagtning. Der er ingen tvivl om, at homininerne ved Schöningen var kompetente storvildtjægere.

Der er ikke fundet sikre spor efter anvendelsen af ild ved Schöningen, og der er således igen tegn på, at spidsen af træspyddene var blevet hærdet over ild.

Lige så stort indtryk som spyddene er de mange andre genstande af træ ved Schöningen; træhamre blev eksempelvis anvendt til at fremstille stenredskaber med. Der er fundet omkring 90 redskaber af træ.

I et lag, der ligger lige under laget, hvor spyddene blev fundet, er der fundet tre mulige skafter af træ, der kan have tjent som hæfte for flintspidser; i givet fald er der tale om nogle af verdens ældste sammensatte redskaber. De ældste sammensatte våben er ca. ½ million år gamle og stammer fra lokaliteten Kathu Pan 1 i Sydafrika. Et næsten komplet spyd blev fundet inde i et elefantskelet i 1948 i Lehringen, Tyskland; fundet er dateret til sidste mellemistid (Eem). Ved Clacton-on-Sea, Essex, England blev der i 1911 fundet hvad der kan være en spydspids i aflejringer, der er aldersvarende med lagene fra Schöningen.

Fundene ved Schöningen afslører en høj grad af planlægning sammen med brug af dødelige våben. Spyddene og andre våben er helt klart blevet lavet på forhånd med henblik på fremtidig jagt.

Nogen argumenterer med, at megen kommunikation kan forgå via gestikuleren og non-verbale signaler, men det er muligt, at Homo heidelbergensis ved Schöningen havde en vis form for verbal kommunikation, der evt. kunne omfatte overførsel af information om fortid, nutid og fremtid. I hvert fald var de tilsyneladende i stand til at planlægge en jagt sammen. Det er sandsynligt, at et fuldt moderne sprog først opstod i og med Homo sapiens med denne arts veldokumenterede symbolske adfærd. Dette var i øvrigt nøglen til, at Homo sapiens kunne sprede sig over hele kloden for 50.000 år siden, mens der før den tid var flere hominine arter, der konkurrerede på lige fod adfærdsmæssigt og sprogligt.