GALGENBERG, NIEDER ÖSTEREICH

galgenbergLokalitet

Galgenberg var en ofte benyttet lejrplads for palæolitiske jægere i øvre Palæolitikum. Fundsted for ”Fanny”. Galgenberg ligger i Nedre Østrig lidt nord for Willendorf, kun få km. fra Donau-staden Krems. Kommer man fra Willendorf følges vejen langs Donau igennem Krems, hvor et skilt viser af til motorvejen mod Wien; umiddelbart derefter passerer man under motorvejen og lige derefter går vejen fra til venstre (retning nord) mod byen Gföhl. Denne vej følges ca. 4 km , hvor et skilt viser fra til Stratzing. Der køres igennem Stratzing, hvor et skilt viser mod Galgenberg: Den store vej følges gennem Stratzing, hvor ”Der Alte Strasse” fører ned ad bakken mod højre. Nedenfor bakken ligger Galgenberg, der er en bakketop 1 km vest for Stratzing. Ved Galgenberg køres ind på en P-plads, hvorfra en gangsti fører rundt på lokaliteten (ca. 1 time). Forskellige plancher informerer undervejs og stedet og fundene. Fundstedet for ”Fanny” er markeret, og herfra er der en fantastisk udsigt over Donau-dalen.

kort

KORT OVER STIEN TIL GALGENBERG

KORT OVER STIEN TIL GALGENBERG

STIEN TIL GALGENBERG

STIEN TIL GALGENBERG

Fundhistorie

Lokaliteten blev opdaget i 1931, men de første undersøgelser blev først indledt i 1941. I nyere tid (1985) er lokaliteten undersøgt af J.-W- Neugebauer og Chr. Neugebauer-Maresch. Det mest berømte fund fra Galgenberg er statuetten ”Fanny” (”Den dansende Venus fra Galgenberg), der blev fundet den 23. september 1988.

 

Datering

Kulstof-14 datering af fundene har vist en alder C14-alder på 28,400 – 31,800 år, hvilket svarer til ≤ 35.000 kalenderår (Aurignacien). ”Fanny” er ca. 35.000 kalenderår.

 

Beskrivelse

”Fanny” regnes for verdens ældste skulptur af en kvindefigur og er den ældste form for stenkunst i Verden. Skulpturen, der er 72 cm høj og vejer 10 kg, er fremstillet af en grønlig amfibolitskifer. Den blev oprindelig fundet i otte fragmenter. ”Fanny” er en fald figur, der minder om moderne kunst og afviger markant fra de yngre figuriner fra Gravettien.

KULTURLAGENE VED GALGENBERG

KULTURLAGENE VED GALGENBERG

GALGENBERG-HYTTER

GALGENBERG-HYTTER

FANNY

FANNY

Opbevaring

Naturhistorischen Museum Wien.

 

Diverse

Lokaliteten er sidst besøgt i 2002.

UDSIGT OVER STRATZING

UDSIGT OVER STRATZING

UDSIGT FRA GALGENBERG

UDSIGT FRA GALGENBERG

Referencer

  1. Chr. Neugebauer-Maresch, Vorbericht über die Rettungsgrabungen an der Aurignacien-Station Stratzing/ Krems-Rehberg in den Jahren 1985 – 1988. Zum Neufund einer weiblichen Statuette. Fundber. Öster. 26, 1987 (1988), 73 ff.