KONGEHØJEN VED MARIAGER

KONGEHØJEN VED VOLDSTEDLUND, MARIAGER

Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave i Danmark og er virkelig sit navn værdig.Ifølge et gammelt sagn blev en konge ved navn Volf begravet i højen, og heraf udspringer både højens og den nærliggende gårds navn. Sagnet siger også, at Volf´s dronning skulle være begravet i den nærliggende Kjelderhøj.

Udgravninger i 1961 (Nationalmuseet) og den efterfølgende restaurering af langdyssen viste, at den er bygget i Tragtbægerkulturen i midten af bondestenalderen omkring 3.200 fvt. Den er således rejst længe før Danmark i vikingetiden blev et egentligt kongerige. Det særligt imponerende ved langdyssen er den næsten intakte randstenskæde med i alt 62 sten langs højens fod, samt de to meget velbevarede gravkamre som højen skjuler. En del af forklaringen på at dyssen er så velbevaret ligger i, at den blev frivilligt fredet allerede i 1892, og måske også i at det ifølge folketroen kunne gå folk meget ilde, hvis de brød stenkredsen omkring dyssen eller på anden vis forgreb sig på den.

Ved langdyssens gavle mod øst og vest står en række mægtige indtil 2,7 m høje “stævnsten”. At så store sten indgår i randstenskæden er ganske unormalt. Normalt er de forbeholdt til brug som dæksten i dyssernes gravkamre. Opbygningen af den 52 m lange, 22 m brede og indtil 3 m høje jordhøj som forsegler de to stenopbyggede gravkamre har været et gigantisk, kollektivt arbejde, og kan ses som en manifestation af det lokale stammesamfunds territorium og grænser.

Der er adgang til de to gravkamre i højen. I højens sydside ses to stensatte gangåbninger, hvorfra det gennem smalle kammergange er muligt at kravle frem til langdyssens to gravkamre som forsegles helt af den omgivende jordhøj.

Kammergangene er opbygget af store flade bæresten og tilsvarende dæksten, hvor mellemrummene er udfyldt og forseglet med mindre flade sten i en såkaldt tørmur. I gulvet ved overgangen til gravkammeret i det østlige kammer – som i øvrigt har fuld ståhøjde – ses en tærskelsten som markerer den oprindelige, indre døråbning til kammeret.

Begge gravkamre er af mangekantet form og dækkes af en stor dæksten. I østkammeret understøttes dækstenen over gangåbningen af indskudte sten. I vestkammeret understøttes den mellem 10 og 15 tons tunge dæksten direkte af bærestenene. Mellemrummene mellem bærestenene er også her udfyldt med en meget velbevaret tørmur ved såvel gulv som loft.

Nationalmuseets udgravninger i 1961 viste, at det østlige gravkammer tidligere var blevet tømt, mens det vestlige og næsten jordfrie kammer stort set var urørt siden oldtiden. Her fandtes – skjult under en stor stendynge på gulvet – bl.a. ravperler og nogle pilespidser, som repræsenterer gravgaver til de sidst gravlagte personer i dyssen. Disse er oftest langt yngre end de gravlæggelser dyssen blev opført for, og som altså ved senere gravlæggelser blev udrømmet fra kammeret. Gravgaver, som fandtes i kammergangen, stammer sikkert fra sådanne udrømmede begravelser. Oven på stenlægningen i kammeret lå et skelet fra en ko, hvoraf hovedet, det ene bagben og de yderste fodled manglede. Koen tolkes som et sidste gravoffer, inden dyssen gik ud af brug.

Ved at følge markskellet fra Kongehøjen omkring 180 m. mod vest nås en anden storstensgrav fra bondestenalderen, Kjelderhøj. I den nu træbevoksede og afgravede høj som ligger her, ses et meget illustrativt grundrids af en lille jættestue. Selvom denne grav blev fredet samtidig med Kongehøjen, er dækstenene over kammeret og en af kammerets bæresten mod sydvest fjernet og genbrugt andetsteds. Over den nu næsten jordfyldte kammergang mod sydøst ligger stadig 2 dæksten, og på den afgravede høj omkring kammeret ligger adskillige afsprængte rester af de afgravede sten.oversigtskortkortkongehøjen ved mariager1 maj 2007kongehøjen ved mariager11 maj 2007kongehøjen ved mariager12 maj 2007

KONGEHØJEN, STÆVNSTEN

KONGEHØJEN, STÆVNSTEN

kongehøjen ved mariager4 maj 2007kongehøjen ved mariager13 maj 2007kongehøjen ved mariager3 maj 2007

VESTLIGE GRAVKAMMER

VESTLIGE GRAVKAMMER

ØSTLIGE GRAVKAMMER

ØSTLIGE GRAVKAMMER

ØSTLIGE GRAVKAMMER

ØSTLIGE GRAVKAMMER