Den nu så berømte Denisova-hule ligger i Altai-bjergene i det sydlige Sibirien på grænsen mellem Rusland, Kasakhstan, Kina og Mongoliet. Hulen har fået sit navn efter Denis, en eneboer, der boede i hulen i 1700-tallet.

I 2008-2010 blev der fundet en lille fingerknogle og to kindtænder fra en hominin i hulen, hvor der i samme område tidligere er fundet fossiler af neandertalere og Homo sapiens. Fingerknoglen, der blev fundet i det såkaldte lag 11 i hulen, menes at stamme fra en pige eller en ung kvinde; den er dateret til at være over 50.000 år gammel, men det kunne på fundtidspunktet ikke afgøres, om den eventuelt stammede fra en neandertaler eller fra Homo sapiens. Det var dog sikkert, at knoglen stammede fra en af vores forfædre (en hominin). De to kindtænder, der er fundet i det ældre lag 22, repræsenterer formentlig to forskellige individer, der levede i hulen for mindst 110.000 år siden og måske så tidligt som for 170.000 år siden.

Man har haft held til at udvinde DNA fra fingerknoglen. I første omgang lykkedes det at analysere mitokondrie-DNA (mtDNA), der overraskende viste sig at være markant anderledes end mtDNA’et fra både Homo sapiens og Homo neanderthalensis. Det var derfor muligt, at man stod over for en ny art af Homo. Resultaterne blev publiceret i marts 2010.

I december 2010 blev hele kerne-DNA’et fra Denisova-fingerknoglen publiceret. Kerne-DNA’et synes for det første at bekræfte, at man vitterligt stod over for noget nyt, aldrig før set. Om det drejer sig om en ny art eller en underart af Homo sapiens/Homo neanderthalensis er dog endnu uklart. Men det er første gang, at en ny menneskeform er blevet identificeret udelukkende på basis af DNA-sekvenser og ikke ved hjælp af fossiler. Den nye menneskeform fik navnet Denisova-mennesket.

Der er til dato udvundet DNA fra fire tænder fundet i hulen, hvoraf de tre viste sig at stamme fra Denisova-mennesker, mens den fjerde stammede fra en neandertaler. Foruden overnævnte fingerknogle er der også fundet et fragment af en parietalknogle i Denisova-hulen; dette knoglefragment stammer også fra Denisova-mennesket.

Denisova-DNA ligner mere neandertal-DNA, end det ligner Homo sapiens-DNA. Det ligner dog ikke neandertal-DNA så meget, at man kan sige, at de to arvemasser stammer fra samme genpulje. Det mest sandsynlige er, at Denisova-mennesket og neandertaleren er søstergrupper med en fælles forfar, der levede for omkring 300.000 år siden. Denisova-mennesket opfattes af nogle som en (øst)asiatisk variant af neandertalerne; i det mindste har de i genetisk henseende været så tæt på hinanden, at parring har været muligt.

Nye undersøgelser viser, at en ikke helt ubetydelig del af neandertal-genomet stammer fra Denisova. På grund af opblanding med neandertal-DNA har alle nulevende ikke-afrikanere derigennem modtaget et lille bidrag fra Denisova. Endelig viser det sig, at ca. 4% af Denisova-genomet kommer fra en ukendt arkaisk hominin (Homo erectus?), der udspaltedes fra linjen, der førte til Homo sapiens for over en million år siden. Og igen, via opblandingen med neandertalerne, har alle nulevende ikke-afrikanere også et minimalt bidrag fra denne meget gamle forfar.

Analyse af DNA fra en 90.000 år gammel knogle (fra en arm eller et ben), der siden er blevet fundet i Denisova-hulen, viser sig at stamme fra en pige (kaldet Denny), hvor halvdelen af hendes DNA (ét kromosomsæt) stammer fra en neandertaler, mens den anden halvdel stammer fra et Denisova-menneske. Alt hendes mitokondrie-DNA stammer fra neandertaleren. Da mitokondrie-DNA udelukkende nedarves fra moderen, kan det konkluderes, at moderen må have været neandertaler og faderen Denisova. Det vides ikke, om Denny var frugtbar.

DNA-analyserne har i øvrigt antydet, at Denisova-mennesket havde mørk hud, øjne og hår og en neandertal-lignende kropsform og ansigt.

Sammenligning af Denisova-arvemassen med arvemassen fra Homo sapiens viser, at der formentligt er sket et gen flow fra Denisova-arvemassen ind i nulevende melanesiers fra Ny Guinea og omliggende øer og de australske aborigineresarvemasse samt i arvemassen fra filippinske negritos. Gen flowet er af en størrelsesorden, der svarer til, at mellem 1,9 og 3,4 % af nulevende melanesiers arvemasse stammer fra Denisova-arvemassen. Nye undersøgelser viser, at der også har været et gen flow fra Denisova-mennesket ind i syd- og østasiatiske populationer, men af en ringere størrelsesorden end gen flowet ind i  førstnævnte populationer.

Nye, grundige dateringer af lagene i Denisova-hulen har vist, at hulen var beboet af Denisova-mennesker i flere perioder mellem for 287.000 og 55.000 år siden og af neandertalere i perioder mellem for 193.000 og 97.000 siden. Det er uklart, hvornår Homo sapiens ankom og boede i hulen. Men redskaber fra Øvre Palæolitikum, der normalt tilskrives Homo sapiens, er fundet i hulen; redskaberne er mellem 42.000 og 48.000 år gamle. Fra den nærliggende lokalitet ved Ust’-Ishim er der indikationer på, at Homo sapiens var i området for omkring 45.000 år siden.

Andre fossilfund, der måske kan tilskrives Denisova-mennesket

Siden det oprindelige fund fra Denisova-hulen er der gjort flere fund i Kina, der måske repræsenterer Denisova-mennesket. F.eks. er der ved lokaliteten Xujiayao i Nihewan bassinet nord for Beijing fundet 20 hominine fossiler, 30.000 redskaber og 5.000 fossiler af pattedyr. Fundet er  dateret til 260.000-370.000 år før nu. De hominine fossiler har deriverede neandertaltræk og kan måske repræsentere en tidlig udgave af Denisova-mennesket.

Et andet fund består af to sent pleistocæne (105.000-125.000 år før nu) kranier fra Lingjing, Xuchang, i det østlige Kina. Kranierne er arkaiske med både forskelle og ligheder med tidssvarende vestlige eurasiske fossiler (neandertalere). De kan meget vel repræsentere Denisova-mennesket. Et af kranierne har et skønnet volumen på ikke mindre end 1800 ml!

I 1980 blev der fundet en halv underkæbe med to fastsidddende tænder i Baishiya Karst hulen i 3280 m højde på det tibetanske plateau i Kina. Området kaldes også Xiahe og ligger i det nordlige Tibet.

Finderen var en munk, og knoglen lå i mange år hengemt i et kloster. Men for nylig kom det i forskernes hænder, og nu kunne det for det første fastslås, at knoglen er mindst 160.000 år gammelt (svarende til næstsidste istid). For det andet kunne det fastslås, at knoglen stammer fra et Denisova-menneske eller et individ tæt beslægtet hermed. Det fylogenetiske slægtskab er baseret på analyse af protein (kollagen) udvundet fra de to tænder. Det har ikke været muligt at finde spor af DNA i knoglen eller tænderne. Der er også fundet talrige stenredskaber og dyreknogler med skæremærker i hulen. Knoglen repræsenterer det hidtil bedste og eneste fossil, der kan give os nogen anelse om udseendet hos Denisova-mennesket, og det viser også, at disse – i hvert fald i perioder – var udbredt over en langt større del af Asien end det oprindelige fund fra Denisova-hulen lod antyde.

I 2020 er der beskrevet fund af DNA i sedimenter fra Baishiya Karst hulen. Der er tale om mtDNA, der stammer fra Denisova. Sedimenterne, hvor DNA’et er fundet, er bestemt til mest sandsynligt at være mellem 60.000 og 100.000 år gammelt.

I 2018 blev en kindtand fra Denisova-mennesket fundet i Cobra-hulen så langt mod syd som i Laos. Tanden er dateret til 164.000-131.000 år før nu.

Denisova-hulen i Sibirien ligger i blot 700 m højde, mens Baishiya Karst hulen som nævnt ligger i 3280 m højde. Dette indikerer, at højdetilpasning allerede blev udviklet hos Denisova-mennesket og herfra videregivet i form af en særlig variant af det såkaldte EPAS-gen til de nulevende tibetanere. Tibetanere har som de eneste denne særlige variant af EPAS-genet, der gør, at de kan leve i stor højde, hvor atmosfærens iltindhold er lavt. Arkæologiske undersøgelser viser, at Homo sapiens har opholdt sig på det tibetanske plateau i 4600 m højde så tidligt som for 30.000-40.000 år siden.

To andre kinesiske fossiler, der er dateret til sen mellem Pleistocæn (200.000-130.000 år før nu) er dem fra Penghu og Harbin. Penghu-fossilerne (underkæbe og skinneben) kan være Denisova, idet især underkæben minder om Xiahe fossilet. Harbin kraniet (1420 ml) kan vise sig at være det mest komplette Denisova kranium, men kræver yderligere analyser. Harbin-kraniet viser flest lighedspunkter med andre kinesiske fossiler fra samme periode, f.eks. Dali-kraniet og Maba-kraniet.

“Drage-mennesket”, Homo longi (longi = drage) er formentlig Denisova-mennesket

For næsten 90 år siden, da japanske soldater okkuperede det nordlige Kina, tvang disse en lokal kinesisk mand til at hjælpe med at bygge en bro over Songhua-floden i den nordkinesiske by Harbin. I forbindelse med byggeriet fandt manden et næsten komplet kranium begravet i flodbrinken. Han skyndte sig at dække kraniet med et klæde og sænkede det herefter ned i en brønd for at skjule det for japanerne. På sit dødsleje afslørede manden kraniet for sine børnebørn, men desværre oplyste han ikke det præcise fundsted. I dag er kraniet genfundet og går under betegnelsen “Drage-mennesket”.

Men det kan meget vel i stedet være et kranium fra Denisova-mennesket. Kraniet har en minimumsalder på 146.000 år (mellemste Pleistocæn). Hjernerumfanget (1420 ml) er som hos Homo sapiens. De kvadratiske øjenhuler, den kraftige øjenbrynsbue og de store kindtænder er alle arkaiske træk, der udelukker, at det kan være Homo sapiens.

Kraniet ligner andre kinesiske kranier og fossiler fra mellemste Pleistocæn, f.eks. kraniet fra Dali m.fl. I denne samling ligner det nye kranium mest kæbeknoglen (som meget sandsynligt er Denisova-mennesket) fra Xiahe hulen på det tibetanske plateau, jf. ovenfor.

På nuværende tidspunkt er det kun de nævnte fossiler fra Denisova-hulen (fingerknogle, parietalknogle og tre kindtænder), Baishiya Karst hulen (underkæbe) og Copra-hulen (kindtand), der med sikkerhed kan tilskrives Denisova-mennesket.

Se også:
https://en.wikipedia.org/wiki/Denisovan;
http://mennesketsoprindelse.dk/arter-paa-menneskelinjen/neandertalerne/