I oktober 2013 blev der gjort et af de mest sensationelle fund overhovedet af hominine fossiler i en hule i Sydafrika. Der blev fundet over 1500 fossile knogler og tænder, hvor stort set alle af skelettets elementer er repræsenteret mere end én gang. Fossilerne stammer fra mindst 15 individer, hvor begge køn og alle aldersgrupper er repræsenteret. Fundene er gjort i Dinaledi kammeret i The Rising Star hulesystemet 50 km nordvest for Johannesburg. Hulen ligger i samme område som de berømte huler, Sterkfontein og Swartkrans.
Det er det rigeste fund, der nogensinde er gjort i Afrika og matcher i så henseende fundene fra Sima de los Huesos i Spanien og neandertalfundene fra Krapina. Fundene er publiceret i september 2015 (eLife 2015;4:e09560. DOI: 10.7554/eLife.09560).
Fossilerne udviser en blanding af australopithecine træk og træk, der ses hos tidlig Homo. F. eks. er kraniets morfologi som hos tidlig Homo, men kranierumfanget er blot på 513 kubikcentimeter, hvilket kun er marginalt over det australopithecine niveau. Encefalisationskoefficienten (forholdet mellem kropsvægt og hjernevægt) er på niveau med australopithecinerne og mindre end hos alle arter af Homo bortset fra Homo floresiensis og et af kranierne fra Dmanisi (D4500). De relativt små tænder er også forenelig med tidlig Homo og tyder iøvrigt på en alsidig kost og i hvert fald ikke på en kost, der udelukkende bestod af grove og seje plantedele. Hvad det postkranielle skelet angår er skulderen, brystkassen, bækkenet og lårbensknoglen primitive (australopithecin), mens foden, skinnebenet, hånden og håndleden er typisk for tidlig Homo. Dog er fingerknogler påfaldende krumme (som det også ses – men i mindre grad – hos australopithecinerne), hvilket tyder på et liv delvist i træerne. Fossilerne udviser således både primitive og mere deriverede træk – i en unik kombination – og de pågældende individer kan bedst karakteriseres som en overgangsform mellem australopitheciner og tidlig Homo. Men hvad de præcist repræsenterer er mere vanskeligt at afgøre – finderne (Lee Berger og medarbejdere fra Witwatersrand University i Johannesburg) har valgt at allokere fossilerne til Homo, Homo naledi. På beskrivelsen minder de mest om homininerne fra Dmanisi, Georgien, der formentlig er tidlig Homo og 1,8 millioner år gamle.
Man kan forestille sig, at Homo naledi repræsenterer en såkaldt relikt population, der er levet i isolation, afsondret fra andre hominine populationer. Det kan forklare deres særpræg. I givet fald kan de repræsentere en blindgyde på menneskets stamtræ og har derfor ikke givet ophav til senere homininer, herunder Homo sapiens. Sydafrika ligger på den sydlige spids af et meget stort kontinent, og det er logisk at forestille sig, at genflowet hertil har været ringe sammenlignet med forholdene i det mere centralt beliggende Østafrika.
Individernes højde er skønnet til omkring 145 cm og vægten til 45-50 kg.
En helt afgørende ting mangler for at kunne bedømme fossilernes fylogenetiske slægtskab med andre homininer: Intet vides om fossilernes alder. De kan derfor for så vidt være blot 100.000 år eller to millioner år gamle. Hvilken betydning fossilerne får for vores forståelse af menneskets udvikling er det endnu for tidligt at udtale sig om.
Årsagen til at alderen ikke umiddelbart kan fastlægges er, at fossilerne alle er fundet dybt inde i en snæver, svært tilgængelig hule, hvor de med stor sandsynlig bevidst er blevet deponeret. Der har således formentlig været tale om en gravplads. Ingen af knoglerne udviser spor efter rovdyrs tænde eller tegn på at være skyllet ind i hulen af regnvand eller floder.
Indtil videre er den bedste læring vi kan udlede af det nye fund menneskets udvikling er langt mere kompleks end nogen har kunnet forstillet sig; menneskets stamtræ er en stærkt forgrenet busk.
I henholdsvis 2016 og 2017 blev der publiceret to aldersbestemmelser af Homo naledi:
Der første, noget indirekte, forsøg på at aldersbestemme Homo naledi, blev gjort i 2016. Som ovennævnt er problemet med aldersbestemmelsen, at de afdøde var blevet transporteret til hulen, hvor de blev fundet, og ikke døde der. Så nogen direkte aldersbestemmelse har ikke været mulig. Mark Collard et al. samlede en stor supermatrix af kraniodentale karakterer fra tidlige og senere homininer. Efterfølgende analyserede de data ved hjælp af statistiske metoder (Bayesisk fylogenetisk teknik) og nåede frem til en sandsynlig alder på Homo naledi på 912.000 år, altså lidt under en million år. Homo naledi kan derfor alene af denne grund ikke anses for en basal art af Homo-slægten, idet fossiler af tidlig Homo fra Østafrika er over 2,5 millioner år.
I 2017 blev en ny datering offentliggjort; denne viste, at Homo naledi kan have levet helt indtil for 230.000-330.000 år siden. Der er brugt flere metoder til dateringen, bl.a. elektron spin resonans af tandemaljen og andre radiometriske metoder. Mange forskere føler sig overbeviste af den nye datering.