Hattusa  var hovedstad i det hittitiske imperium i Bronzealderen. Dens ruiner ligger nær nutidens Boğazkale, øst for Ankara ved floden Kizilirmak.

Hattusa kom på listen over UNESCO’s verdensarv i 1986.

Den tidligste bosættelse går tilbage til det 6. årtusinde f.v.t. Hatussa var hittiternes hovedstad fra det 17. til det 12. århundrede f.v.t. Da Hatussa nåede sit højdepunkt var det spredt over 1,8 kvadratkilometer, og det er skønnet, at der da boede mellem 40.000 og 60.000 mennesker i byen. Byen var omgivet af en stadig synlig mur, der blev bygget omkring 1340 f.v.t. Byen gik ned sammen med det hittitiske imperium omkring år 1200 f.v.t.

Landskabet omkring Hatussa var kuperet og bestod af landbrugsjord og store skovområder. Der var adskillige andre hittitiske bosættelser i nærheden som f.eks. Yazilikaya og Alacahöyük.

Hatussa er udgravet af især tyske arkæologer. Et af de mest vigtige fund var et kongeligt arkiv på omkring 30.000 lertavler med kileskrift. Tavlerne indeholdt information om kontrakter, officiel korrespondance, love, procedurer for kultiske ceremonier, profetier og litteratur. En særlig tavle indeholder detaljer om en fredsaftale mellem hittiterne og den ægyptiske Ramses II efter slaget ved Kadesh. Tavlerne udgør tilsammen kernen i den hittitiske litteratur.

Området er besøgt i 2012.