Kort over Syrien med vigtige oldtidslokaliteter. Pilen peger på Ebla. Damaskus og Aleppo er også vist.
Lokalitet
Ebla ligger lige øst for motorvejen mellem Aleppo (Haleb) og Damaskus ca. 25 km syd for Aleppo. Lokaliteten er en klassisk mellemøstlig Tell omgivet af et voldanlæg.
Tell Mardikh
Kort over Ebla-området. Til venstre oversigt med voldanlægget og Tell Mardikh i centrum. Til højre ses Tell Mardikh forstørret med angivelser af de forskellige paladser m.m. G er det kongelige palads med biblioteket fra den første guldalder.
Udsigt fra tellen mod vest
Udsigt fra tellen mod øst
Udsigt fra tellen mod nordvest
Udsigt fra tellen mod en af portene i den omgivende vold.
Udsigt fra tellen mod de nedre udgravninger og en af portene i den omgivende vold.
Fundhistorie
Lokaliteten blev udgravet af italienske arkæologer begyndende i 1964.
Datering
Ebla blev grundlagt i slutningen af det 4. årtusinde fvt. og var beboet uden afbrydelse indtil det 7. århundrede fvt.
Beskrivelse
Tell Mardikh er navnet på den høj, der dækker oldtidsbyen Ebla. Navnet Ebla er nævnt i meget gamle tekster, f.eks. fra Akkad (ca. 2300 fvt.). Men også i f.eks. den ægyptiske farao Thutmosis III’s annaler (Nye Rige, 18. dynasti), på væggene i templet i Karnak (Luxor) og i hittitiske tekster fra Anatolien. Uden tvivl var Ebla i Oldtiden en by af betydelig handelsmæssig, politisk og militær betydning. Men dens placering var ukendt indtil udgravningerne i det 20. årh., hvorved der fandtes inskriptioner, der virkelig dokumenterede at Tell Mardikh gemte på oldtidens Ebla.
Udgravninger, ledet af italienske arkæologer, startede i 1964. I 1968 fandt man dele af en kongelig statue fra det 20. eller det 21. årh. fvt.; på denne var navnet Ebla indgraveret.
Tell Mardikh har et overfladeareal på ca. 60 hektarer. Formen er typisk for gamle syriske byer: En central høj (akropolis), dannet af ruiner af de vigtigste bygninger, paladser og templer. Højen er omgivet af et fladt område, ca. 45 hektarer, kaldet den nedre by. Det hele er omgivet af en høj vold med fire porte. Byen blev bygget oven på en naturlig kalkstenshøj, heraf navnet Ebla, der betyder den hvide klippe.
Byen har været beboet siden slutningen af det 4. årt. fvt. og indtil det 7. årh. fvt., næsten uden afbrydelse. Der var to glansperioder, i det 3. årt. og det 2. årt. fvt. I de mellemliggende perioder var Ebla af underordnet betydning, nærmest en landsby. Byen blev grundlag for mellem 3500 og 3000 fvt., men først i anden halvdel af det 3. årt. fvt. voksede stedet til en magtfuld by, der dominerede regionen økonomisk og politisk – fra Taurusbjergene i nord til Eufrat i øst og til Hama i syd. Dette var den første gyldne periode (2400-2250 fvt. svarende til Tidlig Bronzealder IVA). Indtil da havde det kun været en landsby.
I denne første gyldne periode var Ebla kendt for sine værdifulde tekstiler, der bl.a. er omtalt i Lagash i Sumer. Også kostbare møbler fremstillet af træ og indlejret med muslingeskaller var et varemærke fra Ebla (ca. 2300 fvt.). Desuden blev der fremstillet smukke og kostbare kunstværker.
Akkad i Mesopotamien følte Ebla som en trussel, og kong Sargon besatte og ødelagde byen ca. 2250 fvt. (nogle inskriptioner antyder at det i stedet var Sargons søn Naram-Sin, men dette er dog alt i alt mindre sandsynligt).
Den anden gyldne periode for Ebla varede fra 1850 til 1600 fvt., hvilket svarer til etableringen af de amoritiske kongedømmer i Syrien (Mellemste bronzealder I-II). Ca. 1620 blev byen ødelagt af den hittitiske konge, Murshili I (eller Hattusili I).
Det kongelige palads (palads G) stammer fra den første guldalder. Det er denne bygning, der i dag dominerer udgravningerne i Tell Mardikh. De kongelige arkiver er fra samme periode. De blev fundet i 1975. De indeholdt mindst17.000 lertavler med kileskrift. Nogle af tavlerne er små og runde; disse var anbragt i kurve på gulvet, mens de større kvadratiske tavler var opstillet på hylder. Teksterne var anbragt på hylderne efter indhold; forskellige emner svarede til forskellige former af tavlerne. Alle tavler var lavet i ler. De største, næsten kvadratiske kunne være op til 45 cm på længste led. Indholdet var af administrativ, økonomisk, juridisk, historisk og religiøs art. Skriften var kileskrift, en lokal dialekt (eblaitisk), nært beslægtet med akkadisk.
Det kongelige palads fra den første guldalder (2400-2250 fvt.)
Det kongelige palads fra den første guldalder (2400-2250 fvt.). Biblioteket ses under bliktaget til højre.
Som alle oldtidsbyer i Mellemøsten var bygningerne i Ebla opført i stråarmerede, soltørrede muddersten.
Bibliotekets tilstand, da man fandt det i 1975.
Biblioteket i Ebla, til højre en rekonstruktion.
Cylindersegl fra Ebla
To af tavlerne fra Eblas bibliotek. Ti venstre en af de store kvadratiske tavler (sidelængde ca. 40 cm). Til højre en af de små tavler (sidelængde 6 cm).
Til venstre en sfinks fra Ebla, hvor navnet Ebla er indgraveret. Til højre en hårdpragt fra en statue.
Til venstre rester af træmøbel med indlagte muslingeskaller (det kongelig palads). Til højre smykke fra den kongelige nekropolis.
Statuetter fremstillet af tynde skiver af kalksten.
Voldanlæggene stammer fra den anden guldalder. Som sagt var der fire porte: Den sydlige vendte mod Damaskus, den nordøstlige mod Aleppo og den nordvestlige mod Ugarit.
Civilisationen i Ebla er ligeværdig med de øvrige store civilisationer i oldtidens Nære Orient i det 3. årt. fvt. Det kongelige arkiv i Ebla er fuld af data vedr. de politiske og administrative forhold i denne fjerne fortid. Opdagelsen af Ebla er derfor lige så betydningsfuld som opdagelsen af arkiverne i Ninive og de kongelige grave i Ur, Mari og Ugarit.
Opbevaring
Flere af fundene er udstillet på nationalmuseet i Aleppo.
Diverse
Lokaliteten er sidst besøgt i 2007.
Referencer
- Fair Haj Muhammad: Tell Mardikh – Ebla. Lokal arkæologisk guide.
- Ebla – Ablaa – archäologische sprachliche Studie – eine Gruppe von Forchern – übersetzt von Kasem Toer/Damaskus 1984.