WILLENDORF – WACHAU, ØSTRIG

Lokalitet

Fundsted for Venus fra Willendorf, Donau-dalen 22 km syd for Krems, Wachau, nedre Østrig. Landsbyen Willendorf ligger til højre, når man kommer fra Krems. Det lille museum, der ligger midt i byen, viser udgravningerne og fundene fra stedet. Den udstillede venus er dog en kopi. Går man fra museet lidt længere op ad gaden, passerer man under jernbanebroen, og lige derefter er der en sti op til højre, hvorfra der er ca. 100 m til fundstedet. Fundstedet er markeret med en næsten menneskehøj kopi i granit af venusfiguren. Fundstedet ligger højt på dalskråningen med flot udsigt over Donau-dalen. Statuen og fundstedet er synlig fra hovedvejen.

På grund af den landskabelige skønhed er Wachau på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

willendorf in der wachaukort

Wachau

Wachau

Wachau

Wachau

Wachau

Wachau

Wachau

Wachau

Fundhistorie

Den arkæologiske lokalitet ved landsbyen Willendorf på venstre Donau-bred 60 km vest for Wien blev opdaget allerede i midten af 1800-tallet, men egentlige udgravninger fandt først sted i forbindelse med anlæggelse af en jernbane fra Krems til Grein langs Donau i 1908. Kulturlagene går helt tilbage til det tidlige Aurignacien (42.000 år). Den 11. august 1908 fandt Dr. Josef Szombathy, Dr. Josef Bayer og Dr. Hugo Obermaier i lag 9 (Gravettien) en lille, 11 cm høj figurine udhugget i kalksten. Figurinen, der hurtig blev døbt Venus fra Willendorf, var den først fundne af sin art og alle senere fundne figuriner blev herefter kaldt venuser.

Finderne

Finderne

finderne1

Udgravningerne i 1908

Udgravningerne i 1908

Udgravningerne i 1908

Udgravningerne i 1908

Fra museet i Willendorf

Fra museet i Willendorf

Datering

Fundet blev gjort i det såkaldte lag 9, der er dateret til ca. 24.000 år før nu (Gravettien). De ældste arkæologiske lag i Willendorf ernæsten 43.000 år.

 

Beskrivelse

Venus fra Willendorf er en 11 cm høj figur gjort i oolithisk kalksten. Venus fra Willendorf var oprindeligt rødfarvet af okker, og hun er som noget karakteristisk udstyret med overdimensionerede kvindelige attributter. Dette er et fælles træk for datidens figuriner, der givet har tjent som frugtbarhedssymboler. Hun bærer en vævet hårbeklædning.  Venus fra Willendorf er en af de mest afbildede palæolitiske kunstgenstande overhovedet.

Der er fundet to andre figuriner ved Willendorf. Der er også fundet enkelte knogler (dele af lårbensknogle og underkæbe) fra tidlig moderne Homo sapiens (Cro-Magnon), der er alderssvarende med figurinerne.

Kulturlagene ved Willendorf

Kulturlagene ved Willendorf

Kulturlagene ved Willendorf

Kulturlagene ved Willendorf

Kulturlagene ved Willendorf

Kulturlagene ved Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf 2015

Willendorf 2015

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Willendorf

Wachau, udsigt fra Willendorf

Wachau, udsigt fra Willendorf

Udsigt fra vejen mod fundstedet

Udsigt fra vejen mod fundstedet

Udsigt fra vejen mod fundstedet

Udsigt fra vejen mod fundstedet

Museet i Willendorf

Museet i Willendorf

Opbevaring

Det naturhistoriske museum i Wien.

venusfigurine

Diverse

De berømte figuriner (»venuser«) blev hovedsageligt fremstillet i Gravettien. Det er i reglen kraftigt stiliserede statuetter, der stærkt betoner de kvindelige former, mens ansigtstræk som hovedregel mangler. De tjente formentlig som frugtbarhedssymboler og var udtryk for en dyrkelse af modergudinden. De berømteste eksempler er Venus fra Willendorf (Østrig) og Venus fra Lespugue (Sydvestfrankrig). Andre eksemplarer er fundet i Dolní Vestonice i Tjekkiet, i det vestlige Rusland og mange andre steder. Figurinerne blev fremstillet i allehånde materialer, herunder brændt ler.figuriner

Dyrkelse af modergudinden fortsatte op gennem Neolitikum, og man vedblev at afbilde hende i form af statuetter, hvoraf nogle af de berømteste er fundet på den anatolske højslette, f. eks. ved Catal Hüyük (8.000 år før nu) og i hittitternes rige lidt længere østpå (3.700 år før nu).

Lokaliteten ved Willendorf er besøgt i 2002 og i 2015.

Venus i min have

Venus i min have

Referencer

  1. Wilhelm Angeli: Die Venus von Willendorf. J & V Edition Wien, 1989.
  2. http://www.himinids.com/donsmaps/willendorf.html.