Arcy-Sur-Cure – Grotte du Rennes

Grotte du Renne er en af flere grotter, der ligger langs den ene bred af den lille flod, Cure, lidt uden for landsbyen Arcy-sur-Cure syd for Auxerre, Frankrig. Grotterne ligger ca. 1 km syd for Arcy-sur-Cure mod Avellon. Arcy-sur-Cure er sammen med Châtelperron og Saint-Césaire de vigtigste lokaliteter for Châtelperronien-kulturen.

Oversigtskort

Oversigtskort

Detaljeret kort over området

Detaljeret kort over området

Arcy-sur-Cure lokaliteten er et 150 millioner år gammelt koralrev, hvor der efterfølgende er dannet en række huler i kalkstenen.

Arcy-Sur-Cure

Arcy-Sur-Cure

Arcy-Sur-Cure

Arcy-Sur-Cure

Arcy-Sur-Cure

Arcy-Sur-Cure

Hotel des Grottes, Arcy-sur-Cure

Hotel des Grottes, Arcy-sur-Cure

Cure-floden

Cure-floden

De arkæologiske udgravninger af hulerne startede allerede midt i 1800-tallet, men de betydningsfulde udgravninger startede først i 1946, hvor der i nogle af hulerne, bl.a. ”Heste-hulen”, blev fundet hulemalerier fra øvre Palæolitikum. Arkæologen André Leroi-Gouhan forestod udgravningerne 1949-1963. Han opdagede Châtelperronien-artefakterne i uforstyrrede lag, der var klart adskilte fra overliggende Aurignacien-lag. I 1990 blev der af Pierre Guilloré fundet flere hulemalerier, denne gang i ”Den Store Hule”.

En tindingebensknogle (Homo neanderthalensis) fra Grotte du Renne er dateret til knap 40.000 år før nu.

Indgang til grotteområdet

Indgang til grotteområdet

Grotterne langs Cure-floden, Arcy-sur-Cure

Grotterne langs Cure-floden, Arcy-sur-Cure. Til venstre et udvalg af smykker fundet i Grotte du Renne

 Den mest interessante hule i denne forbindelse er Grotte du Renne (”Rensdyrhulen”), hvor der foruden fossiler af neandertalere er fundet redskaber og smykker repræsenterende Châtelperronien-kulturen. Fossilerne omfatter bl.a. dele af en tindingebensknogle fra et neandertalbarn samt 29 tænder. Tindingebensknoglen er dateret til knap 40.000 år (kalenderår). Tænderne stammer fra mindst 6 forskellige individer (børn og voksne). Grotte du Renne omfatter lag fra Moustérien, Châtelperronien, Aurignacien og Gravettien. Neandertalfossilerne er fundet i både Moustérien- og Châtelperronien-lag. Som ved Saint-Césaire er det derfor muligt, at neandertalere er ansvarlige for Châtelperronien-kulturen.

Châtelperronien-kulturen  findes i det centrale Frankrig og i det nordlige Spanien. Châtelperronien-kulturen er den eneste overgangteknolog,i der er fundet sammen med neandertalfossiler. En ny datering publiceret i 2012 af lagene ved Grotte du Rennes og Saint Cesaire fossilet med AMS viser, at der med stor sandsynlighed ikke har været opblanding af lagene i Grotte du Rennes. Så Châtelperronien-artefakterne kan være lavet af neandertalerne. Men undersøgelserne viser også, at Homo sapiens var til stede i denne del af verden, da Châtelperronien-artefakterne blev lavet, idet Châtel-perronien tidsmæssigt overlapper med tidlig Aurignacien i Sydvesttyskland og det sydvestlige Frankrig. Så forklaringen kan også meget nemt være kulturel diffusion.

Lokaliteten er sidst besøgt i 2001.

Referencer

  1. -J. Hublin et al.: A late Neanderthal associated with Upper Palaeolithic artefacts. Nature 381: 224-226, 1996.

  2. G. Bahn: Neanderthals emancipated. Nature 394: 719-720, 1998.

  3. E. Bailey, J.-J. Hublin: Debntal remains from the Grotte du Renne at Arcy-sur-Cure (Yonne). J Hum Evol 50: 485-508, 2006.