Lokalitet

Hollerup kiselgurgrav er en nedlagt råstofgrav, der er beliggende 3 km nordvest for Langå nær den lille by Hollerup. Graven ligger umiddelbart nord for vejen mellem Langå og Ulstrup på nordskråningen (Mobakker) af Gudenådalen.

 

Fundhistorie

I perioden fra 1895 til 1960’rne er der blevet gravet kiselgur til industrielle formål. Marvspaltede dådyrknogler, der repræsenterer de ældste, sikre spor efter mennesker i Danmark, blev fundet mellem 1897 og 1925, men først beskrevet af zoologen Ulrik Møhl i 1955.

 

Datering

Kiselguren er en søaflejring dannet i sidste mellemistid, Eem-tiden, mellem 130.000 og 115.000 år før nu.

 

Beskrivelse

I råstofgraven kan man se et unikt profil af en søaflejring fra Eem-tiden. Søaflejringerne ligger ca. 30 m over Gudenådalens vandspejl. Aflejringerne hviler på et tykt underlag af smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, Saale-istiden. Herover følger 4 m søkalk og kalkgytje, der overlejres af op til 5 m tykke lag af kiselgytje (diatomégytje). Søaflejringerne, der altså sine steder er op til 9 m tykke, overlejres selv af ca. 10 m smeltevandssand fra sidste istid (Weichsel). Søen havde en udstrækning på ca. 250 x 200 m og fandtes i hele mellemistiden.

Eem-tiden var en varmeperiode, hvor middeltemperaturen til tider har været 2 grader højere end i dag. I den varmeste periode har der bl.a. levet løver i England og flodheste i Tyskland.

De marvspaltede dådyrknogler er fundet i kiselgytjen fra avnbøg-grantiden. Det er fundet af disse knogler, der gør Hollerup kiselgurgrav til noget helt enestående i Danmark. Knoglerne er med sikkerhed blevet spaltet af mennesker, sandsynligvis for at få adgang til den meget næringsrige knoglemarv. Da neandertalerne var de eneste mennesker, der på daværende tidspunkt levede i Europa, må dådyrknoglerne følgelig være spaltede af neandertalere. De marvspaltede knogler er de ældste sikre spor efter mennesker i Danmark. Der er ikke fundet andre efterladenskaber fra neandertalere, herunder deres egne knogler i Danmark. De ældste skeletdele fra Danmark er godt 10.000 år gamle (Koelbjerg-kvinden) og er altså fra tiden umiddelbart efter sidste istids afslutning.

De marvspaltede dådyrknogler blev undersøgt af Ulrik Møhl i 1950’rne, og han kunne konstatere, at spaltningen var fremkaldt af menneskehånd. Han fandt dog hverken tegn på snitmærker eller på anvendelsen af id, og da hele dådyrskelettet var endt samlet på søbunden, konkluderede Møhl: ”Man fristes til at tro, at byttet har været fortæret råt uden indgående partering for til slut at blive kastet i søen med endnu til dels sammenhængende lemmeknogler”. Sandsynligvis har der været tale om et måltid undervejs, da der ikke er fundet spor efter noget længere ophold.

 

Opbevaring

De marvspaltede knogler opbevares på Zoologisk Museum i København. En kopi kan ses på Nationalmuseet.

 

Diverse

Kiselgurgraven i Hollerup er i privat eje, hvorfor besøg kræver tilladelse fra ejer. Lokaliteten har status som National Geologisk Interesseområde.

Lokaliteten er sidst besøgt i 2006.

Tilføjelse december 2012:

En ny, meget omfattende undersøgelse af samtlige dådyrknogler har sået alvorlig tvivl om den oprindelige fortolkning. Ikke én af de undersøgte knogler viser sikre tegn – i form af skæremærker, slagmærker og knusemærker – på, at de har været behandlet af menneskehånd. Så de observerede brud og skader på knoglerne må derfor med stor sandsynlig tilskrives naturlige årsager. Der er herefter ikke længere pålidelige spor efter menneskets tilstedeværelse i Danmark under sidste mellemistid. Dette afviser naturligvis ikke, at der har været neandertalere i Danmark på et eller andet  tidspunkt, men sporene herefter er så siden blevet slettet af istidens gletsjere m.m. Se reference 4 for en foreløbig beskrivelse af de nye undersøgelser. En mere omfattende rapport ventes publiceret i 2013.

De ældste, sikre spor efter mennesket i Danmark er indtil videre Hamborg-kulturen fra området omkring Jels i Sønderjylland. Alderen er her ca. 14.500 år (Bølling).

 

Referencer

1. U. Møhl-Hansen: Første sikre spor af mennesker fra interglacialtid i Danmark. Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1955.
2. K. Aaris-Sørensen: Danmarks forhistoriske dyreverden. Fra Istid til Vikingetid. Gyldendal 1988.
3. Geologisk set – Det mellemste Jylland. Geografforlaget 1994.
4. Skalk 2012(5), 6-10.