Lokalitet

Sø nordøst for Engesvang, Midtjylland.

Fundhistorie

I 2004 genetablerede Skov- og Naturstyrelsen den forhistoriske Bølling Sø. Den genetablerede sø er på ca. 360 ha og er omgivet af ca. 475 ha marker, enge, overdrev og krat. Den nye sø er anlagt i en stor lavning i landskabet, hvor den oprindelige Bølling Sø lå, indtil den blev afvandet i 1870’rne. Søen har gennem tiderne udgjort en væsentlig del af Karup Ås kildeområde. Hele området er i dag fredet.

Pollenanalyser på de fortidige søaflejringer har dannet grundlag for den internationale betegnelse, Bøllingtid, der var den første, ca. 800 år lange varmeperiode efter sidste istid.

Stedet er desuden kendt for vigtige fund fra den tidlige Maglemosekultur (Jægerstenalder), Klosterlundbopladsen. Adskillige bopladser blev etableret omkring den oprindelige Bølling Sø i jægerstenalderen og har dannet grundlag for opstillingen af den såkaldte Klosterlundskultur, der dog ikke adskiller sig fra andre lokaliteter fra tidlig Maglemosekultur.

Klosterlundbopladsen findes på en lav sandterasse ved nordbredden af den oprindelige sø. Pladsen blev opdaget af en lokal beboer, Søren Jensen og blev udgravet af Nationalmuseet i 1936 under ledelse af arkæologen Therkel Mathiassen og mosegeologen Johannes Iversen.

Datering

Den forhistoriske Bølling Sø blev dannet i Sen glacialtiden. Den såkaldte Bøllingtid varede fra 14.800 – 14.000 kalenderår før nu.

Klosterlundbopladsen blev etableret for ca. 11.000 kalenderår siden (tidlig Maglemosetid). Arkæologiske undersøgelser har dog vist, at stedet har været besøgt endnu tidligere, nemlig i sidste del af Øvre Palæolitikum (Oldstenalderen) for ca. 12.000 kalenderår siden (Ahrensburgkulturen).

Beskrivelse

Bølling Sø: Da Bølling Sø blev dannet for omkring 15.000 år siden, var den betydeligt større end ved afvandringen i det 19. århundrede. Søen blev mindre i løbet af Stenalderen, fordi tagrør og andre sumpplanter bredte sig ud i søen og omskabte denne til en højmose rig på tørvemos. Allerede i Bondestenalderen (Neolitikum) for omkring 6.000 år siden fandtes kun en mindre sø mod nord i den midterste del af lavningen.

Resterne af Bølling Sø blev afvandet i 1870’rne for at anvende søbunden til høslet og den omgivende højmoses op til 6 m tykke tørvelag til brændsel. Ved Kragelundvej var oversiden af tørvelaget eksempelvis godt 3 m over den nuværende asfalt. Den omfattende tørveindustri, der udvikledes på stedet førte til udvikling af Moselund og Engesvang. Den sidste tørvefabrik lukkede ved Klosterlund i 1970.

Den nuværende genetablerede sø er opstået ved afstemning af afløbet ved Kragelundvej vest for søen. Arealet af den nye sø vil være noget mindre end den oprindelige, hvilket skyldes, at de fleste tørvelag, der omgav søen frem til 1870’rne, nu er bortgravet.

Klosterlundbopladsen: Bopladsen strækker sig ca 80 m langs nordbredden i en bredde af ca. 20 m. På undersøgelsestidspunktet var pladsen dækket af et 20 – 30 cm tykt tørvelag. De sandede kulturlag udgjorde 10 – 40 cm. Foruden trækul var kun materialer af sten, især flint, bevaret i kulturlaget. Der er fundet over 26.000 stykker flintredskaber og flintaffald. Flintredskaberne omfatter foruden mikrolitter, økser, skrabere, flækkebor m.m.

Klosterlund Museum: Museet er et lille bindingsværkhus beliggende ved Skallerund Sø i Stenholt Skov nord for Engesvang. Bygningen, der er opført i 1933, huser en udstilling, der informerer om Klosterlundskulturen ved Bølling Sø. Man kan låne en nøgle til museet på Naturcenter Klosterlund (Klosterlundgård). Indgangsdøren til museet er en svær egetræsdør rigt udskåret med scener fra oldtidsbopladser og med en inskription i runer: ”Fortid er liv i minder. Oldtidsfund. Oldtidsminder. Anno 1934”.

Tollundmanden og Ellingpigen: I forbindelse med tørvegravningen er der gjort mange bemærkelsesværdige fund i området, bl.a. to små ravfigurer, en trædestensrække og de to berømte moselig, Tollundmanden (1950) og Ellingpigen (1938).

Trædestenene: Ved afskrælning af tørv i søens vestlige ende frilagdes i 1927 en trædestensrække tværs over mosedraget ved Kragelundvej.

Trædestenene kan følges over en strækning af 400 m. Trædestenene har dannet en gangsti over mosen og er sandsynligvis anlagt i Jernalderen. Det har dog også været foreslået, at der er tale om en senmiddelalderlig kirkesti mellem Engesvang og Kragelund.

Opbevaring

Klosterlund Museum og Nationalmuseet.

Diverse

Lokaliteten er sidst besøgt i 2005.

Referencer

1. Therkel Mathiasen: Klosterlund-fundet, i Gudenå-kulturen. En mesolitisk Indlandsbebyggelse i Jylland. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1937.

2. Jørgen Troels-Smith: Maglemosetidens Jægere og Fiskere. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1957.

3. Søren H. Andersen: Klosterlundkultur. I Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen (red.): Arkæologi Leksikon. Politikens Forlag 1985.

4. Axel Degn Johansen: Ældre Stenalder i sydlige Norden. SDA 1998.